Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
man midt indimellem stilisert og fantastisk lyrik smaa situa*
tionsbilleder av slaaende realisme. De maa ha gjort et dypt
indtryk paa intelligenspartiet, vi ser at baade Welhaven og
Collett efterligner dem.
Det er ogsaa denne rent subjektive holdning likeoverfor
stoffet, som inspirerer Heine til hans eiendommelige natur*
besjæling.
Med Welhaven var det likesaa. ’)
Men hvad som fremlor alt gav Heine den store magt
over sindene, det var hans »overdaadige Instrumentation,«
hans evne til at gi prægnante uttryk for moderne sjæleliv,
for sammensatte følelser, vage, flygtende nuancer. Paa dette
omraade naadde ogsaa Welhaven mesterskap.
Nævnes maa ogsaa Heines evne til at opnaa en mægtig
symbolsk virkning ved ganske enkle midler. Welhaven fulgte
efter og skrev en række digte, præget av en eiendommelig,
dypt personlig symbolik.
Naar Georg Brandes fremhæver hos Heine »det i tysk
Poesi nye Element af det krigersk Udfordrende og i Nær*
kamp Stridende . . hans direkte Forhold til Samtidens Politik,«
hans forkjærlighet for »den store politiske Satire« 2), har han
berørt en ny paralel mellem Heine og det norske intelligens*
parti, som jo først og fremst karakteriseres ved en i norsk
aandsliv hittil uhørt aggressiv kritik av dagens fænomener,
ogsaa de politiske, om end de særlig nationale og historiske
forhold i Norge gav intelligenspartiets opposition en noget
anden farve end Heines.
Men ikke bare Heines emnevalg og idékreds har hat
betydning for intelligenspartiet herhjemme. Ogsaa den rent
tekniske opbygning av tankeindholdet i hans digtning har
hat noget at lære Welhaven og hans kamerater. Her fandt de
den skridtvise, genetiske utvikling som de stillet som et
uavviselig krav og stræbte mot i al sin produktion.
!) Se Løchen, Welhaven, s. 425 ff. Brandes, D. u. Tyskland, s.
157, 241.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
