Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
ring og beklager, at de skjønne Dage er forbi, da den fandt
Gjenklang.«’) *)
Ogsaa Stenersen stiller sig polemisk like overfor roman«
tikens fænomener: »Orientalernes phantasierige Flugt er
fremmed og uforstaaelig for Europæerne, og Middel«Alde«
rens anelsesfulde Begeistring hører ikke vor Tid til, vi
kunne blot nyde og beundre den som noget forlængst op«
levet.«
Stenersen kan, sier han, nok forstaa de poetiske gemytter,
som midt i en sønderreven tid som vor kan føie sig hendrat
til middelalderens »Ridderaand og sterke Troe«, men disse
digtere utløser ikke tidens trang, de hjælper den ikke til »at
forstaae sig selv og hvad den bærer i sit eget Skjød«. Og
han hævder at de digtere som tar op sin egen tids fænomener
i sin digtning, »virke langt umiddelbarere og mere indgribende
paa Tidsudviklingen«.
Stenersen slutter med de manende ord fra Ludolf Wien«
bargs Wanderingen durch den Thierkreis: »Greift in die
Zeit, greift in euren eigenen Busen!«2) (Se ovenfor s. 61.)
Ogsaa P. J. Collett, intelligenspartiets radikaleste hode
og djerveste pen, stillet sig som vi har set helt igjennem
oppositionelt til romantiken.
Han hævdet utrættelig kravet om at digterne maatte
leve sit folks liv og prøve at løse dets konflikter — dermed
L. M. B. Aubert: Schweigaard, s. 136. 2) A. N. H. Stenersen,
Motiveret Protest s. 103, 106.
*) Schweigaard stiller sig i det hele temmelig kritisk til romantikens
koryfæer. Han skriver til Welhaven: »Hos Steffens har jeg naturligvis
først og fremst aflagt Besøg. At dog store eller rettere sagt mærk«
værdige Personer taber saa meget ved personligt Bekjendtskab!
Dog hos mig har Steffens egentlig intet tabt; thi jeg har forhen
ikke havt andre Tanker om ham end for Øieblikket. Naar De
tænker Dem Oehlenschlägers Hang til at docere, hans visse Besked
om alt, hans barnlige Selbstgefälligkeit, men ogsaa hans Humanitet
og Velvilje, saa har De et omtrenteligt Billede af Steffens.« (Au«
bert, Schweigaard, s. 120).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
