Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
der sig et kraftigt Vendepunkt i vort Sprogs skjønne Lite*
ratur, og man begyndte at blive sig bevidst, at mange af de
Blomstersmykker, man nylig havde baaret, allerede hørte til
en indtørret Flora.
Det var den romantiske Skoles Protest, der ogsaa naaede
os, og gjorde sig gjældende i en fri, eiendommelig Produk*
tion. Denne Protest var en Reformation for alle Tider.
Ogsaa her gjaldt det at løsrive sig fra Rom. Man havde i
Aarhundreder spottet med Vatikanets Hellighed, medens man
endnu saae et ærefrygtbydende Symbol i Kapitoliets Digter*
kroninger. Den trøstesløse Lære om de klassiske Mønsteres
Uopnaaelighed kunde vanskelig rokkes, saalænge man ikke
kjendte noget bedre Maal, end det at kopiere dem. Det
var en rodløs Stræben, der stod begrændset og afsluttet midt
i det fremskridende, aldrig hvilende Liv. Der maatte findes
et nyt Udgangspunkt, hvorfra man havde et aabent Perspek*
tiv i det Uendelige. Man gik tilbage til den foragtede, ulærde
Folkepoesi, og herfra udfolde sig de hjemlige Farver og
Toner, der fornye sig med Slægterne.«
Welhaven fortsætter med disse merkelige linjer, som i
sterk forkortning gir romantikens omforming til realisme:
»Naar vi nu erkjende, at vi ikke kunne udtale noget
Andet klarere og bedre, end det, vi selv have oplevet
og vundet, da er dette den sidste Frugt af Romantikernes
Protest.«
Med »vi selv« tænker Welhaven utvilsomt paa engang
paa den norske nation i sin helhet og paa de enkelte for*
fattere i sin samtid.
Her staar vi ved opkommet til en række av de sammen*
satte fænomener, 1830* og 40*aarenes aandsliv frembyr:
Nationen maa ta sig selv i besiddelse, lære sig selv at
kjende, sin historie, sin skat av traditioner, sit eget aandsliv
gjennem tidene, og det enkelte individ maa forlate de gamle
systemer og formler, tænke selv, bygge paa sin allerperson*
ligste erfaring, kort, hvad det gjælder at opnaa, er en per*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
