Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Naar Vidars teologiske medarbeider faar lov til at boltre
sig som han gjør med vidløftige utredninger av mysticismen,
med anmeldelse av Sylvester Sivertsons bok om Haugianis«
men, i langvarig feide med K. O. Knutsen om »Almueskole«
væsenet« i Norge, er grunden den at han overalt bruker
intelligenspartiets metode og hævder dets synspunkter.
Likesom Schweigaard ser A. N. H. Stenersen først
og fremst psykologisk paa fænomenene — ogsaa han ser
mysticismen som »Scholastikens« nødvendige motsætning.
Stenersen hævder, at den religiøse forkyndelse maa tilpasses
efter virkelighetens forhold og krav, efter menighetenes eget
tarv, om den ikke skal bli^ gold og uten sammenhæng med
det levende liv. Fra dette synspunkt kaster han et satirisk
streiflys over den rationalistiske geistlighet av den ældre
generation, som »levede mere i Kant end i Christus, virkede
mere i Menneskets end i Guds Kraft«, og hvis egoisme var
saaret av de magre resultater, naar det gjaldt at utrydde
»Overtroe og Fordomme« og utbrede dens ensidige anskuelser,
som lukket ute »Livets dybere Rørelser«.1)*
Ganske paafaldende i denne avhandling er den stadige
tilbakevenden til kravet om »at begribe sig selv«, »bringes til
Bevidsthed om sit Maal«, »forklare Tidsalderen«, »forklare
’) Vidar, nr. SO, s. 92.
*) Det er et eiendommelig og interessant fænomen at intellingspartiet
med sin maalbevisste realisme og sin skarpe, granskende kritik drives
til at forsvare »Livets dybere Rørelser«, det mysteriøse element i
kristendommen, imot rationalistene Nic. og Henr. Wergeland — en
paafaldende ombytning av de roller som ellers syntes tildelt Werge«
lands og Welhavens partier i 1830*aarenes brytninger. (Sml. Schwei«
gaards polemik mot Henr. Wergelands revolutionære forstandskris
stendom, Vidar, nr. 10, s. 74).
Som vi senere skal se, repræsenterer Henr. Wergeland og hans
parti væsentlig det instinktive moment i tidens nationale selvutfob
delse, mens intelligenspartiet av al magt prøvde at gjennemtrænge de
dunkle, opvældende instinkter med klar bevissthet og refleksion.
Dette eksempel blandt mange viser hvor forsigtig man maa være
med at presse de store ledende hovedregler til at gjælde alle detaljer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
