Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
hver sin individuelle form, men der gaar gjennem intelligens«
partiets literære produktion i de følgende aar et fælles grund«
drag, som viser at forfatternes livs« og kunstopfatning er
rundet av den samme rot og bunder i et bestemt formulert
program.
Dette program utviklet Schweigaard videre vel et aars tid
efter i sin berømte avhandling De la Philosophie Allemande
skrevet paa Heines opfordring høsten 1834 og offentliggjort
i La France Littéraire kort efter. Schweigaard gir i dette
arbeide en fremstilling av den tyske filosofi, paaviser den
fremskridende utvikling av tankebygninger, opsøker og blotter
energisk hvert svakt punkt i systemene, i deres forutsætninger
og konsekvenser.
Avhandlingen, som gnistrer av vid og gang paa gang
tilspidser sig i skarpe, epigrammatiske pointer, er et eneste
indlæg for empirisk videnskabelig metode og munder ut i den
sats at det ikke gaar an at ville skape sandheten — som de
tyske filosofer prøver paa at gjøre —, man maa læ re den at
kjende:
»Hvad forfærdeligt skulde der vel være i at tilstaa at et
grundigt Kjendskab til den menneskeskelige Natur, Menneske=
hedens Historie og endog til den tyske Filosofis Historie
stemmer overens om at bevise, at al Erkjendelse er under=
kastet Betingelser, og at til syvende og sidst den eneste
Grundvold for Sikkerheden af en objectiv Viden er det mest
omfattende Resultat af den mest omfattende Induktion; at
Naturen er konstant; at under samme Betingelser, paa den
samme Grad af objectiv Udvikling, frembringes den samme
Virkning, viser sig det samme Fænomen; at saaledes Naturen
er fornuftig, at man maa granske den for at faa vide, hvad
den siger; at vi kun formaa at beherske den ved at lyde den?«
Schweigaard avviser Hegels lære som et »Koteri«System«
og opstiller som ideal en »stor og stærk Videnskab, som vil
gjøre sig gjældende ved hvad den lærer, som vil forene
Aanderne, ikke splitte dem.«
Mens Schweigaard har beholdt sin gamle kjærlighet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
