Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Gylfelegen, Bragesnakken og Skalda som en nordisk Poetik fra Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Nordens Kæmpeaand.
Indklædningen er nu den, at Kong Gylfe fra Sverig
blev nysgierrig efter at vide, om Asafolket havde sig selv
eller Gudernes Gunst at takke for den Lykke, dem fulgte,
og han gjorde desaarsag en Reise til Asgqctrd, hvor man
forudsaae hans Komme og forblindede hans Oine , saa
det båres ham for som han kom ind i en Sal, lig Val
hal, hvor der sad Tre jævnsides til Hoibords og forte
en lang Samtale med ham om Verdens Ophav, Alder og
Ende, hvorpaa med et Bulder Alt forsvandt , Gylfe stod
ene under aaben Himmel, reiste hjem og blev Hjem
melsmanden for alle Sagnene om Nordens Guder. Naar
man nu husker, at Gotherne, som kaldte sig Asa-Folket,
boede nede ved det as-ovske Hav*), og tænker paa Vol
sungkviderne, da veed man vel ikke ret, om man skal
tåge Gylfes Reise for en poetisk Opfindelse af Skribenten
eller for et Oldsagn, han genialsk benyttede; men man
maa tilstaae , at i begge Tilfælde kunde en Mythologi
ei faae en bedre Indklædning, end hvad der selv er en
Mythe, hvori alle Mythernes dramatiske Oplivelse spei
ler sig.
Paa Gylfelegen folger Bragesnakken, der, som sagt,
er en daarlig Efterligning, hvoraf vi hore, at^Æger kom
til Asgaard og lod sig der fortælle Sagn af Brage om
Saturnus fandt, at Belvede var den ringeste Deel, derfor skiæn-
kede han Pluto sin Bulbider Cerberus i Tilgift, for at passe
paa den.
*) Dette er nemlig intet Ordspil, thi da Jornandes baade siger: at
Gotherne kaldte deres Konger Aser, at de under Kong Filimer
nedsatte sig hist nordenfor det sorte Hav, og at Landet hedd paa
deres Sprog ovin" (Tydskernés Aue), saa mener jeg, Asov, der
jo ikke er classisk, maa vel være gothisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
