Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Oldsagn og historisk Critik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Nordens Kæmpeaand.
ei være Talen) være det Overveiende, thi de^ er Aanden,
der enten blot antager menneskelig Skikkelse, for J
Mag at betragte sig selv, eller optager dog kun Begi
venheder, for at speile sig i dem; saa den eneste Ud
skiftning, man her skal beflitte sig paa, er at skille
disse Sagn fra Resten, som den store Alminding, der
er Fællesgods fo hele Gude-Folket eller alle Aandens
Undersaatter. I Norden, og sagtens overalt, vil Asa-
Maal være det rette Fællesnavn paa disse Sagn, der
udtrykke baade det indvortes og udvortes Folkeliv i det
Store, og udgior hos os Bullen af Ygdrasil, der vel
har tre hemmelige Rodder, som kundgior sig i Grenene,
men har selv saa godt som ingen historisk kiendelige Af
delinger. Jeg siger med Flid historisk Uendelige eller
tydelige, thi vi maa huske, at Nordboen horer slet ikke
til de egenlige Phantasifolk , og hans Gudealder derfor
ikke heller til Menneskeslægtens Oldtid, saa selv vor hoieste
Poesi er, hvad vi, i Mangel af et bedre Ord, maae
kalde historisk; vor Phantasi i sin hoieste Flugt bliver
i Granden dog ved Jorden, eller rettere ved Havet, som
Sleipner) vore Guder er kun Kalve mod den forstefodte
Oxe, Kalve af Korn Odhumble. I Grunden svarer der
for vor Gudealder mest til Grækernes Heltetid, som
Thor til Herakles, og det er kun forholdsviis han svarer
til Poseidon, hvoraf igen folger, at vore Guder, ligesom
Grækernes Helte, lade sig betragte som Folkerepræsen
tanter, der vel have en vidtudstrakt Fuldmagt, men kun
fordi Folket, som valgte dem, igien var Menneskeslæg
tens Repræsentant paa Middelalderens Storthing.
Da Folgen imidlertid forholdsviis altid bliver den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
