Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Myther og Mythologier - Hos det israelitiske og det christne Kunstfolk et lille Kirkeord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Myther og Mythologier.
Kiærlighed i Guddoms-Manden Jesus Christus, Hans een
baarne Son, og hvis Helligaand skaber, af dem som troe,
et helligt Samfund og et helligt Folk, som har deres
Synders Forladelse og skal arve det evige Liv!
At den christelige Anskuelse i Luthers Dage blev
gienfodt af dette lille Ord, i fuld Overeensstemmelse
med det ny Testamente, er vel et stort Vidunder, men,
som alle sande guddommelige Vidundere, i Naturens Orden,
da det derimod, uden et levende Ord, vilde være et unatur
ligt Kogleri, Guddommen uværdigt, og i Grunden umueligt.
Er vi da nu komne til den Indsigt, som Fædrene
fattedes, saa vi begynde at forstaae Menneskelivet i det
Store, sce, da faae vi, hvad der er Hovedsagen,
et hverken luftigt eller forvirret, men lyst og levende
Begreb om Aand, som den hoiere Livskraft, der
har sit levende Udtryk i et tilsvarende mundtligt Ord,
og i dette sit Udtryk tillige sin jordiske Bolig, hvori
den kan ligesom indslumre, men vaagner dog igien til
visse Tider, og beviser sin Eenhed med sig selv ved at
oplive og omværne sit Udtryk, og i det Hele ved, i en
ny og klarere Gestalt, at gientage sit forrige Storværk.
Ogsaa her trængte de fleste Læsere vist nok til enMund,
der gav det levende Begreb om Aand, men at Skrift
ikke kan det, vil de da des klarere indsee, og har de
dog en dunkel FOlelse af Aand, uden hvilken al Oplys
ning er spildt, vil de kiende, hvor underlig det bedager
sig, saa der svæver hvide Morgenskyer over Erkiendelsens
Land, som Dagskiærets Speile og Solens Herolder.
Paa dette Stade opdage vi nemlig, at hos Folk med
Aand var det blot en Uklarhed i Begreberne, der avlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
