Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Svartblaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svartblaa — Sveitna
580
Svartbagmaage. Isl. svarlbakr. Shetl.
svabie, svartbach.
Svartblaa, adj., sorteblaae, mørke
blaae. Isl. svartblår.
Svartbrun, adj., sortebrun.
Svartbrynt, adj., som har sorte Øjen
bryne. [1824].
Svarten, Svartn, norn. propr., Navn
paa en sort Hest. Lige Navne gives
Heste efter alle de Hoved-Oouleurer,
som Heste have, saalede©: Rouen,
Blaaen, Brunen (Bronen), Blakken,
Graaen, Gulen, Borken, etc, j: den
røde, blaae, brune, bliakkede, graae,
gule, borkede, etc. Hest. Ogsaa efter
Mellem-Couleurer gives Hestene Nav
ne, saasom: Lyseblakken, Mørkeblak
ken. Hopper kaldes, efter samme
Regel: Svarla, Roua, Brona, etc.
Svartflækkete, adj., sortplettet. Isl.
svartfleckottr.
Svartgraa, adj., sortegraae. Isl. svart
grdr.
Svartlet, adj., sort af Farve. Af
svart, sort, og lød eller let, Farve.
Svart-migmaur, s., et Slags My: er
(formica fusca).
Svart-mylla, Svartmold, s., sort Muld.
Sy. svartmylla. Fin. mulda, Muld.
Svartn, norn. propr., see Svarten.
Svartna, v., blive sort. Isl. syrta.
Svart-6r, Svart-older, s., det mørke
eller røde Elletræe. See Mørk-older.
Svartstill, adj., ganske stille (om
Vinden). Vide dam-stil.
Svartstilla, s., Havblik.
Svarva, v., dreje (paa Drejerbænk).
Sy. svarfva. Fyensk svare.
Svarvar, s., Drejer. Sy. svurfvare.
Fyensik svaarer. Svarvar-ty, Dreje-
Re[d]isikaiber.
Svassa, v., sladdre, sludre, svadse,
skryde. Sy. svassa.
Svassig, adj., meget talende, skry
dende, som godt kan tale for sig.
Jydisk svadsig.
Svavn, s., Søvn, Slummer. See
Svævn.
Svebntraangjinn, adj., trængende til
Søvn. Isl. svefnfrrunginn, betynget
med Søvn. [1824].
Svee, s., see Braute.
Svee-brænning, s., see Braatebræn-
ning.
Svei, Svejg, s., Bøining, Krumning,
Fordybning. Isl. svig, svigr. Lap. såjo.
Jydsk svei, sveig.
Svej, sveig, adj., bøjelig, smidig,
bøjet. Lap. swaikes.
Sveja, svejga, v., sveje, bøje. Isl.
sveigia. Lap. såjåtet [hdslcr.: såjatet],
swaiketet, såjet, bøjes. Jydfek sveie.
Sveja, Svejgja, s., Sveining, Bøjning.
Isl. sveigia.
Svejaleg, svejgjaleg, adj., bøjelig.
Isl. sveigianlegr.
Sveig, see Harkje.
Svejing, Svejg, s., Sveining, Bøining.
Isl. sveiging. See Svei.
Sveinn, Sveidn, s., Svend, ung Dreng.
A. S. swein. Nfr. swent. lisl. sveinn.
Lap. swaines, swaidnes.
Sveip, s., Svøb. Isl. sveipr.
Sveip, Svip, s., Ansigtstræk, Mine.
Isl. svipr.
Sveip, s., det i Enderne af et Tønde
baand anbr&igte Indsnidt, hvormed
Baandet fæstes sammen saa at det
slutter om Tønden. Isl. sveipa, ind
hylle, svøbe.
Sveipa, v., svøbe, indhylle, pidske.
Isl. sveipa.
Sveipa, adj., indsvøbt, indhyllet. Isl.
sveipadr.
Sveipa, Svipa, s., Svøbe, Pidsk. Isl.
svipa. A. Sl swipe. Nordfr. siceef.
Sveipa, svipa, v., ligne en Anden
i Ansigtstræk. Isl. svipudr, som ligner
en Anden.
Sveita, v., svede. Isl. sveita.
Sveitabå, s., Svedebad. Isl. sveita
bad.
Sveitaduk, Sveitaklut, s., Svededug,
Lommetørklæde. Isl. sveitadukr.
Sveitaholl, s., Svedehul. Isl. svita
hol.
Sveitaklut, s., see Sveitaduk.
Sveitamedel, s., Svedemiddel. Isl.
svitamedal.
Sveitas, v., blive sved, svede. Isl.
sveitaz.
Sveite, s., Sved, Blod. Isl. sveiti,
sviti. T. schweiss. Nordfr. swiet. A.
S. swat.
Sveite-kalda, s., Feber, som med
fører Sved; ogsaa Kalda-sveita. Isl.
svita-kalda.
Sveite-sott, s., en Sygdom hos Qvæ
get, hvilken yttrer sig ved Sveed.
Mod denne Syige bruges Omefeg af
Sælskind og Hermelin lagt i Creatu
renes Drik (C. J.). Isl. sviti, Sveed,
sott, Sygdom.
Sveitna, v., begynde at svede. Isl.
svitna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
