Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Slottamand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slottamand — Sløja 559
Slottamand, s., Høstkarl, En, som
slaaer Høe. Isl. slattumadr.
Slubs, s., Søle, Urenlighed, [vaad
Snee, Tøevejr vt. 1824]. Isl. slubb,
slop, Aiffalrt af Fisk. [1824]. Lap.
slappe, vaaid Snee; slibdse, Tøevejr.
Slubsete, adj., sølet, [skiden, vaad
(om Snee). Lap. slibdses vt. 1824].
Isl. slubb, slop, Affaléaf Fisik. [1824].
Sludder, s.. Sladder, Vaas. Isl. slufr.
Sludderaktig, adj., tyk, klumpet,
stivnet (om revne Farver som skulle
paasitryges). Isl. slydda, tyk Spyt, og
slottr, et stort og tungt Legeme.
[1824].
Sluddra, v., sladdre, vaase. Isl.
sludra.
Sludsk, s., en Person, som er efter
laden i sin Gjerning eller uordentlig
deri eller i sin Paaklædning. Sy. slafs.
Jydsk slaus.
Slug, sluk, adj., slu, snu. Isl. slægr.
Lap. sluokes. Sy. slug. Jydsk sløv.
Se. sley. T. schlau.
Slughejt, s., Snuehed, Listighed. Isl.
slægd. Lap. sluoke.
Sluk, s., Svælg, Slug. Isl. slokr.
Sluka, v., sluge, nedsvælge. Isl. slo
ka, sluka.
Slukar, s., Svælger, Slugthals. Isl.
slokari.
Slumpas, v., bevæges, rystes. Isl.
slumpaz. Deraf: Slumpalukka, Slum
pelykke. Isl. slembiluckc.
Slunke, s., see Slonkje.
Sluntervorren, adj., uordentlig, skjø
desløs, doven. Jydsk sluntervorn.
Sluntra, v., være uordentlig, doven.
Jydsk sluntre. Sy. slunt, Dagdriver.
Slurpa, v., søbe, slubre i sig, drikke
graadigen eller saaledes at Lyd høres
deraf. Isl. slupra.
Sly, Sli, s., Sliim, enhver slimet eller
geleartig Materie, ogsaø Vandhaar, et
Slags Tare, som voxer i Søeu og Vån
det (conferva palustris). Isl. sly, Vand
haar.
Slya, s., et foragteligt Fruentimmer.
See Sløja.
Slyr, s., en pjaltet Person. See
Slarkje.
Slæggja, s., Slaghammer, Steenham
mer. Isl. sleggia.
Slæiv, s., Skee af Træe, Potteskee.
Grydesbee. Isl. sleif.
Slækt, s., Slægt, Herkomst. Is1, slekt.
Lap. slakt.
Slækt, adj., beslægtet. Lap. slakt.
Slækta, v., slægte paa, etterligne. Isl.
slekta.
Slængja, v., slænge. Isl. slengia.
Slæp, s., Slæb, Slid, strængt Arbejde.
Lap. slåp.
Slæpa, v., slæfoe, arbejde meget. Lap.
slåpet.
Slæpar, s., en flittig Arbejder, Træl,
Slæber; ogsaa et Slæbetoug, Ttaug,
hvorved en Baad slæJbes efter et
Fartøj. [193 hSogn].
Slæpfinger, s., En, som slipper, hvad
han har i Hænderne. Paa Isl. er slep
pifengr (adj.), uheldig i at erhverve,
som gaacr glip af sine Ønstker.
Slæppa, v., slippe, give Slip paa. Isl.
sleppa.
Slæppa, v., slippe, undslippe. Isl.
sleppa. (Plarticip. sloppen. Isl. slop
pid).
Slæskodt, adj., slapskoet. [1824].
Slæt, adj., jævn, slet, glait, ligefrem,
omgjængeiliig. Isl. slettr.
Slæthævel, s., Slethøvl. Isl. sletthe
fill.
Slætlænde, s., jevn Mark. Isl. slett
lendi.
Slætta, s., Slethed, Jevnhed, Slette.
Isl. sletta.
Slætta, v., jevne, gjøre slet. Isl. sletta,
slitta.
Slæv, s., Savl, Spyt. Isl. slefa, slefia,
Vædske.
Slæva, v., savle, sagle. Eng. slawer.
Isl. slefa, Savl. Lap. slebbet, udgyde.
Slæva, s., En, som læsper, en Slange.
Isl. slefa.
Slæva, s., Staaiorm, Slange. Isl. slefa.
Slævaduuk, s., Savie-Klud. Isl. slefu
spelld. Se>e Slabba-duuk.
Slæva-gast, s., En, som læsper, eller
saivler naar han taler. Isl. slefudadi.
Enig. slaverer.
Slævamælt, slævmælt, adj., som læs
per. Isl. slefumælttr.
Sleg, adj., skamfuld,
Sløgja, sloja, sloa, v., skjære Fisk op,
tåge Indvoldene ud af Fisk. Isl. slog,
Fiske-Indvolde ; slæga, tåge Indvolden
af Fisk.
Sløja, Slya, s., et foragteligt, uordent
ligt Fruentimmer (Skjeldsord). N. Sax.
slodde. Eng. slut. Jydsk sloie. Isl.
sliår, slior, doven, dorsk. [1824: Sløja,
s., Skjøge, utugtiigt Fruentimimer, og
saa et Skjeldsord, et uordentligt Fruen
timmer] .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
