Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Otorva ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otorva — Otæmjing
506
Otorva, otorve, adj., ufornøden, det,
soim man ikke behøver. Isl. opurft.
Lap. otarbes.
Otraa, adj., villig. Isl. otraudr. See
tråa.
Otraust, adj., usikker, upaalidelig.
Isl. traustr, standhaftig, fast.
Otriotande, otrioteleg, otryteleg, otry
tande, adj., uudtømmeldg; som aldrig
skal mangle. Isl. opriotandi, oprio
tanlegr.
Otrivele, adv., smudsigen. Isl. opri
falega.
Otriveleg, adj., som ikke trives1, van
treven, mager. Isl. oprifalegr, oprif
legr.
Otrivinn, adj , sMdenfærdig. Isl. opri
finn.
Otrivna s., Vamtriver-ihed, Modgang,
Ulykke. Isl. oprif.
Otroytande, otroyteleg, adj., utrætte
lig. Isl. opreytandi.
Otru, s., Vaoitiroe. Sy. otro.
Otru, adj., utroe. Isl. otriir. Sy. otro.
Otruande, adj., som man ei kan for
lade sig paa. Isl. otnilegr.
Otrule, adv., svigagtigen,, med Utroe
ska’b. Isl. otriilega.
Otrule, adv., utrøeligen. Isl. otruan-
lega.
Otruleg, [adj.,] utroelig. Isl. otriian
legr. Sy. otrolig.
Otruskap, s., Utroeskab. Isl. otni,
otriileiki.
Otrytande, see otriotande.
Otryteleg, see otriotande.
Otræg, adj., villig. Isl. otregr.
Otrængd, adj., utrængt, som dkke
trængier til Andres Hjelp, ufornøden.
Sy. otrdngd.
Otrøjt, adj., som ikke er træt, ud
hvilet. M. opreyttr.
Otrøjteleg, adj., utrættelig. Sy. otrot
telig.
Otrøsteleg, adj., utrøstelig. Sy. otrost-
Ug.
Ott, Otta, s., meget tidlig om Mor
genen, den Tid fra Kl. 3 til 6 om
Morgenen. Isl. otta. Angl.-Sax. uth,
uthentid. [1824]. Holl. ogtend. Sy.
otta.
Ott, Otta, s., en Længsel eiter at staae
op til en vis Tid’ tidlig om Morgenen,
fordi man da har noget at bestille
[1824], Ahnelse.
Otta, adj., farlig, udsat for Fare. Isl.
otta, at fiorskræ-kke. Ein otta gar, en
Gaard, som er uidsat for Skreder, og
derfor er farlig at beboe.
Otta, v., ahne, længes etter, lugte.
Otta, 8, otte; [Otten i Kortspill vt.
1824]. Isl. dtta, otte. Goth. ahtau.
Amgl.-sax. ea[h]la. Gl. Tydsk aht.
Eng. eight. Holl. acht. [1824].
Ottemæssa, s., Froprædiken. Isl. ottu
saungr.
Otten, ottug, adj., ahnelsesfuld, uroe
lig fordi main ahner Uheld. Isl. ottaz,
fryigte.
Otter, s., en Odder. Isl. otr.
Otter-gildra, s., Fseide til at fange
Oddere i.
Otti (Talord), firesindstyve. Sy. åttio.
Otting, s., et vist Maal paa Jord.
Ott-maal, s., den tidligste Morgen
stund; ogsaa det første Maaltid tidlig
cm Morgenen. See Ott, Otta,
Ottug, see otten.
Ottæring, s., en Baad med 4 Par
Aarer. Paa Islandsk er dttæringr, en
Baiaid mad! 8 Aarer paa hver Side.
Otugga, otugjen, adj., utygget. Sy.
otuggad.
Otugt, s., Utugt. Isl. otugt. S-v.otukt.
Otugtig, otugtug, adj., utugtig, lider
lig. Ml. otugtugr. Sy. otuktig.
Oturka, adj., utørret. Isl. opurkadr.
Otvilande, adj., utvivlsom. Isl. étvi
landi.
Otvungjen, adj., utvungen. Sy. otvun
gen.
Otvætta, adj., uvasket. Sy. otvdttad.
Oty, s., n., Utøj, skadelige Smaakræe,
saasom Luus og Lopper, og=aa Rotter
og Muus. See Odot [234: Odot].
’ Oty, adj., haard, stiv. Isl. opydr.
See ty.
Otydele, adv., utydeligen.
Otydleg, adj., utydelig. Sy. otydlig.
Otyst, otørst, adj., lædsket, ikke
tørstig. Isl. opyrstr.
Otæd, otaainn, adj., ikke pillet (om
Uld). Isl. otdinn.
Otækt, s., Fortrydelse, Mishag. Isl.
opægd.
Otækt, adj., übehagelig. Isl. opægr.
Otæmd, adj., utæmmet. Isl. otaminn.
Sy. otam, otamd. Lap. otames. See
otamen.
Otæmjande, adj., som ikke kan tæm
mes. Isl. otémiandi. Sy. otdmjelig.
Otæmjing, Utæmjing, s., et utæm
met Dyr, item et Menneske, sam ei
bær sig ret ad, eller forståaer hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
