Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Eintynt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eintynt — Elding 319
Eintynt, adj., kun bettoet af en Jord
bruger (om en Gaard). See fleirtynt.
[1847].
Einvaldig, adj., enevælddg, enraa
dig. Sy. envaldig.
Einvallds-kongje, s., Enevoldskonge.
Isl. einvallds-kongr.
Einvetig, einvittug, adj., enfoldig,
taabelig.
Einveting, s., Taabe, et enfoldigt
Menneske.
Einvig, s., Enekamp, Tvekamp,
Duel. Isl. einvigi. Sy. envig, envige.
Einvis, adj., egensindig. Sy. envis.
Einvishejt, s., Egensindighed. Sy.
envishet.
Einøgd, einøgete, see einauga. Sy.
enogd.
Einørkjin, s,, En, som ikke har
Medhjælpere, men maa forrette alt sit
Arbeide alene. Isl. einvirki.
Eirik, Erik, Mandsnavn. M. Eyrekr.
Eis, interj., et Udraafo af Bifald eller
Tilfredshed med Noget.
Eise, adv., ogsaa, ligesaa.
Eisemaal, ejsemadl, ejsmol, adj.,
ene, alene, uden Selskab. Isl. ein
saman, einmanna. Fær. ajnsumadlur.
Ejskans, see eyskans.
Eiste, s., Testikel. Isl. eisla.
Ejstein, Æsten, see Eystein.
Eitel, s., Kjertel, smaae haarde Styk
ker eller Nyrer, som findes inde i
blødere Masser, saasom Kjærtler i
Kjød, Knuder eller Knaste i Træ,
Nyrer eller Mandler i Steen o. s. v.
Isl. eitill.
Eiten, salig. See eid.
Eiter, s., Forgift, Edder, Arrighed,
Materie i Bylder og Såar. Isl. eitr. T.
eiter. Sy. etter. Hall. eyter. S&. atir,
eatir, etter.
Eitergroo, s., et arrigt Fruentim
mer. Af eiter, og groe, en Skrubtudse.
Eiter-migmaur, s., et Slags Myrer,
hvis Ståk smerter (farmica rubra). Sy.
ettermyra.
Eiterpaase, s., Knurre-potte, en vred
laden Person.
Eiterpipa, s., en ved Rygraden af en
Orm værende Canal, hvori Ormen
troes at opbevare sin Gift. Isl. eitr,
Gift, og pipa, et Rør.
Eitersinnt, adj., arrig, vredladen.
Eitersmau, s., et Slags Uds-let.
Eitersvuld, s., Edderbyld. Sy. etter
bold.
Eitertænning, see Eitervarg.
Eiter-unge, s., et Slags Ræv, Kors
ræv.
Biter-varg, s., et Slags Ulv, hvis Bid
menes at være giftigt, en arrig Person.
Eiter-vild, see e[i]tersinnt.
Eitra, eitre, v., vredes, blive arrig.
Eitra, adj., forgiftet, giftig. Isl.
eitradr.
Ejvinn, Mandsnavn. Isl. Eyvindr.
Ekja, Ekkja, s., en Enke. Isl. eckia.
Ekjebose, Ekkjedose, s., Enkemand.
M. eckjumadr.
Ekjemann, Ekkjemann, s., Enke
mand. Isl. eckiumadr.
Ekre, s., Jord, som hviler, Hvile-
Land. Isl. ekra, pleiet Land. Sy. åkra.
See Ækre.
Eld, s., Ild. Isl. elldr. Angi. Sax.
celed. Sy. eld.
Elda, v., gjøre Ild, ilde, brænde,
gløde, have Halsbrynde. Isl. ellda. Sy.
elda.
Elda-but, s., en afhuggen Stok, be
stemt til ali opbrændes paa Skorste
nen. Sy. eldi-buter (pl.). See But.
Eldas, v., ældes, blive gammel. Isl.
elldaz. See ældas.
Eld-brann, Eldebrann, s., Ildebrand,
gloende Brand. Isl. elldi-brand.
Elddon, s., Fyrtøi. Sy. elddon. See
Eldty.
Eldfargje, s., Ildfarve. Sy. eldfarg.
Eldfast, adj., ildfast. Sy. eldfast.
Eld-fem, adj., at Nogefc er ildfængen,
fanger meget hastig Ild. Isl. elldfimr.
[Schn.: Eld-fémt, diet, som let kan
fange lid].
Eld-fom (-fjom), s., Ildstøv, det hede
Støv, som ligger paa udbrændte Glø
der, Askefald.
Eldfrie, adj., ildfast, brandfrie. Isl.
elldfri.
Eldfængjen, adj., ildfængende. Sy.
eldfångd.
Eld-før, s., Fyrtøi, Staal, Steen og
Svamp eller Tønder under een Be
nævnelse. Isl. elldfæri.
Eldgnejst, s., Ildgnist, Gnist. Isl.
elldneisti. Sy. eldgnista.
Eldgul, adj., ildgul, ildrød. Isl. elld
gulr.
Eld-hejte, s., Ildhede. Isl. elldhita.
Eld-hus, s., Ildhuus, Kjøkken. Isl.
elldhus.
Eld-jarn, s., gloende Jern. Isl. elld
jårn.
Elding, s., Ildning. Isl. ælding. Sy.
eldning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
