Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Blaame ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Blaama Bleike
Blaama, s., en Skyedot, som i godt
Vejr viser sig paa Toppen af et Fjeld,
og ansees at spaae Uvejr. Isl. bldmi,
blaaelig Farve. [189 a. 193 h Askvoll
1845].
Blaamaga, s., Blaamave, et Slags
liden Haafisk (galeus accanthias fus
cue). Vide Haaebrand-unge.
Blaamærkt, adj., blaaetærnet, blaa
pleitet. Isl. bldmerktr.
Blaana, v., blive blaae, blaane. Isl.
blåna.
Blaanakka, see Blaakall.
Blaanda, see Blanda.
Blaany, s., den Tid imellem Nye og
Næe, naar Maanen ikke sees. Isl.
bldny.
Blaarandat, blaarannat, adj., blaa
stribet. Isl. blårondottr. Lige Adjec
tiver dannes af de øvrige Farvers
Nlavne, altsaa, grøn, guul, sort, qvit,
rød etc. -rannat.
Blaas, s., Blæst. Isl. blaastr.
Blaasa, Blaase, s., en Blære, Urin
blære. [1824: Blaase, s., en Blære].
Blaasa, v., blæse, puste. Isl. blåsa.
Blaasa eit or i veggjinn, betroe En
Noget, som skal holdes hemmeligt.
Da ska væra so maatte so da blaaste
eit or i veggjin, det skal blive holdt
ganske hemmeligt.
Blaasande, blæsende. Blaasande bør,
stærk Bør. Isl. bldsandi bir.
Blaase, s., en paa en egen Maade
syet Vest, som Bønderne bruge. Den
er syet omtrent som en Serk uden Er
mer, men er fra Ermhullet og ned
efter aaben paa den ene Side, og der
hægtes den sammen efterat man har
taget den paa over Hovedet. [1824].
Blaasimmer, s., (en Urt), anemone
hepatica. See Blaavejs.
Blaaskjæl, see Kraakeskjcel.
Blaaster, Blaastr, s., Aandehullet
paa en Hvalfisk eller Nise (et Mar
sviin). M. bldstr. [182)4: Blaaster ~].
Blaaster, s., Blæst, Pusten. Isl.
bldstr.
Blaavejs, see Blaasimmer.
Blaa-øga, blaa-øgd, adj., blaaøjet.
Isl. bldeygdr.
Blabbra, v., at tale sagte eller ufor
staaeligt. Isl. blabbra.
Blada, v., blade i en Bog. Isl. blada.
Bladsild, Blasild, s., unge Sild, som
ikke have opnaaet mere end omtrent
halv Størrelse. See Smcasild.
Bladvoxstr, s., Bladenes Væxt. Isl.
bladavoxtr.
Blak, adj., mørk, dunkel. Scot. blac.
Blak, s., en blakket Hest. fei. blakkr.
Blak, blakkete, adj., blakket, af en
lys Farve, som falder imellem den
gule og brune. Isl. blakkr, mørke
brun. See lyseblak, mørkeblak.
Blaka, Blakje, s., det i en Blæsebælg
værende Bræt, som drager og holder
Vinden. Isl. blaka, Skjul, Dække, og
blak, sagte Blæst, Viften.
Blakkert, s., Lyseplade. Tydsk bla
cker. Holl. blaker. Jydsk plad-kjerte.
Blak-lét, see blakkete.
Blakt, s., sagte Bevægelse, Viften.
Isl. blakt.
Blakta, v., bevæge sagte frem og
tilbage, vifte med. Isl. blakta.
Bla-luus, s., Bladluus (aphis).
Blanda, Blande, e., suur Valde blan
det med Vand. Isl. blanda. Scot.
bland.
Blanda, v., blande, sammenblande.
Isl. blanda.
Blanda, adj., blandet. Isl. blandadr.
Blansiflor, Fruentimmernavn. Fr.
Blanchefleur.
Blaut, adj., blød, qvindagtig, frygt
som. Isl. blaudr og blautr.
Blaut-ægg, s., Vindæg. Isl. kald-egg.
[1824].
Blei, s., Kile. Jydsk bleir. See Bloi,
Bløjg.
Bleja, s., Blee, grovt Lågen, Lig
lagen, Alterklæde. Isl. blæa.
Bleien, see Blægjen.
Bleik, adj., bleg. Isl. bleikr. Lap.
blaikok.
Bleik, Bleika, s., et Slags Rør, Gjed
derør (salmo earpio). Isl. bleikja, For
elle. Ellers er det et almindeligt
Navn paa de blanke Søe-Ørreder, som
gaae op i Elvene om Høsten. De
imindtre kaldes moldbleika, de større
laxableika. [187 ia Stavanger 1832:
Bleke, Blejka er et almindeligt — —
laxa-blejka].
Bleik, s., en Villing. Paa Islandsk
er bleikja et Slags Foreller med bleg
guul Ryg; trutta dorso albicante.
Bleik, Bleike, s., en lys Skye imel
lem mørke Skyer, en tynd, graaagtig
Skye. Isl. blika.
Bleikdæmt, bleikdæmte, adj., bleg
liadien. [Schn.: Bleikdæmte ~],
Bleike, e., see Bleik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
