Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Belevelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Belevesle — Binning
Belevesle, Belevetle, 6., Forlovelses
gilde. See Vesle, Veile.
Bele-vækkje, s., en Person, som et
Fruentimmer holde[r] gode Miner
med, omendskjøndt hun ej vil ægte
ham, blot for at blive bemærket.
Belgpipa, see Bælgpipa.
Beluntelig, adj., listig, underfundig,
livlig. Paa islandsk er luntnlegr, tøl
peragtig. [1824].
Belæt, see Belet.
Bel-el, see Belevesle.
Benauelse, Benouelse, s., f., hastig
paakommende Upasselighed, bestaa
ende især i Ængstelse og Mathed,
grænsende til Bevidstløshed. See Mot.
Benauit, benouet, benouat, adj., som
har Benouelse. Holl. benawt.
Benda, v., bøje, spænde, bryde over,
it. opveje. Isl. benda.
Berføtte, see barbeina.
Berg, s., Bjerg, Klippe. Isl. berg.
Berg, s., Hjælp, Redning. Isl. berg,
bjorg.
Berga, v., bjerge, redde, samle i
Huus; it. have nok. Isl. biarga. Lap.
birget.
Berga-drop, Bergdrop, s., Dryp6teen
(stalactiter) . Vide Fjeld-drop. Stødt
Drypsteen bruges af Bønderne som
Lægemiddel mod Bugløb baade hos
Mennesker og Kreature.
Berga-råp, s., Steenskreed.
Berge, Mandsnavn.
Berggylta, s., Berggylte, et Slags
Saltvandsfisk (labrus) .
Berging, s., Bjergning, Sankning til
Huus.
Berg-rise, Berg-rese, s., el Bjerg
trold, en Bjergrise, en Kjempe, som
troes at have Ophold i Bjergene. Isl.
bergrisi.
Berg-ruur, s., Bjerge-Ruer, et Slags
smaa Skjæl, som fæste sig paa Bjer
gene i Søen (balanus eller lepas). Isl.
hrudr-kall. I dfesie Skjæl opholde sig
adskiillige Insecter, saasom gordius,
scolopen.dra, hirudo, medusa, cancer,
etc.
Berg-ugla, s., Bjergugle (strix bubo).
Berhovda, berhove, adj., barhove
det, med blottet Hoved. Isl. berhbf
dadr.
Berre, adv., bare, blot, kun. Isl.
ber, bar, blot.
Bersven, Mandsnavn.
Bert, adv., idem [= berre].
Beskjedlig, beskjeielik, adj., tydelig,
forsigtig. Gml. Tysk bescheidenlichen
(vid. Nibel.-Lied). Svensk beskedlig.
Besna, v., blive bedre, bedres. [Isl.
batna vt. 1824]. Paa lige Maade har
man i det Islandske vesna, at forvær
res. [1824].
Best, juritsom, i det samme at. Best
æg loup, just som jeg løb.
Bete, e., see Bitta.
Betting, Bitting, s., Binden, Strik
ning, Fileren. [1824].
Bevr, see beber.
Bevra, see bebra, bævra.
Bexe, s., see Bixe.
Bexel, see Beitsel.
Bexla, see beitla.
Bi, v., impers. (imp. bej), være,
blive, findes. Eng. to be. Isl. biar
(imperf. beid) der findes. Dar bi inkje
te, dier er Intet at tåge til.
Bjalra, v., tale højt og hurtigt. Isl.
bialla, Bjælde.
Biddar, Bidder, s., en Betler, Bede
mand.
Bidig, adj., tilværende, som er til.
See bi. Qvar bidige gran, hver Smule
som er til. Inkje da bidigaste, ikke
det ringeste.
Bidna, Bidne, Binna, s., Drikkekar.
Isl. bydna.
Bidsk, see Bisken.
Bie, see bi.
Bjelga, see bælga.
Bikja, Bikkje, s., en Tævehund. Isl.
bikkia. Eng. bitch. Sy. bykka, bikk.
Bina, see bisna.
Binding, s., Sammenhæftning, Sam
menbindelse. Isl. binding.
Binding, s., Strikketøj. See Bunning.
Bindingsklave, s., Strikkekrog.
[193 h øvre Vialdtres].
Bindings-stikka. s., Strikkepind.
Bing, Bingje, Bingja, s., en Bing,
en stor Kaæe til at gjemme Korn,
Salt, eller deslige i. Svensk Binge.
Engelsk binn. Paa Angelsaxisk er
binne en Krybbe. See Byre, Bore.
[1824: Bingje, Bingja ""v-J.
Bings, s., En som hinker.
Bingsa, v., hinke, halte.
Bingsa, Bjønnabingsa, 6., Hunnen af
Bjørnen, Hunbjørn, Bjørninde. Isl.
bera, birna.
Binna, see Bidna.
Binne, see Bingsa.
Binning, see Bunning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
