Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
straten, fornemlig med Borgermester Lars
Ruus, „som var ham imod i de Anstalter, han
vilde gjøre i Kirkesager". Denne endte dog
med, at Kjeld Stub fortrak, idet han i 1641 blev
Sognepræst til Ullensaker. I denne Stilling
kom han ofte i Berøring med Hannibal Sehested,
der formodentlig paa sine Reiser efter Tidens
Skik har pleiet at tage ind paa Præstegaardene.
„Den gode Herre", siger Kjeld Stubs gamle
Biograf, „beærede og denne sin Favorit og
Mignon ofte med sit Besøg paa Ullensaker, og
det ofte uden noget Følge, som en Gang, da
han uforsigtig gik igjennem Gaardsporten, hvor
to store Hunde stode, en paa hver Side, hvilke
nær havde forrasket, revet og bidt ham, hvis
ikke Folk i en Hast havde kommet at redde".
Kjeld Stub stod sig i denne Tid meget godt,
idet han var en af Eierne i det nylig oprettede
Jernverk paa Eidsvold, som vistnok ikke var
saa lidet fordelagtigt. Senere hen gik det
derimod tilbage med hans Formue, da han under
Krigen havde mange Udgifter, som han
betalte af egne Midler, uden nogensinde at faa
Erstatning.
Yed Krigens Udbrud i 1643 var der i
Norge Mangel paa dygtige Officerer til den da
netop opsatte Hær. Man maatte hente dem
fra Udlandet og tage, hvad der var, og saa fik
da ogsaa Hannibal Sehested den Tanke, at
anvende den gjæve Prest paa Ullensaker. Under
19de September 1644 fik Kjeld Stub isammen
med Adelsmanden Gunde Lange Bestalling paa
at være „Land-Obrister i. Akershus Lehn", i
hvilken Stilling de skulde „have en fuldkommen
Direktion og Inspektion med Landvagterne paa
alle Rigets Passer, saavidt Akershus Grænser
mod Sverige vedkommer fra Throndhjems Lehn
til Baahus Lehn". Med andre Ord, de skulde
være Grænsevogtere paa hele den lange
Strækning fra Røros til Svinesund.
Herr Kjeld udførte dette vanskelige Hverv
paa en glimrende Maade; det ansaaes for en
stor Del for at skyldes ham, naar, det i
Krigen lykkedes at holde disse Dele af Norge
frie for fiendtlige Indfald. Det fortælles, at
Svenskerne vare meget ivrige for at faa fat paa
ham, og at det, efter deres Trusler at dømme,
neppe vilde være gaaet ham synderlig godt,
om han var falden i deres Hænder. Paa Vinger
havde han sin Hovedstation; men stadig
færdedes han langs Grænsen, altid ledsaget af tolv
velbevæbnede Ryttere, som han underholdt paa
sin egen Bekostning.
Ved Fredsslutningen i 1645 traadte Kjeld
Stub tilbage til Privatlivet. Han døde 30te
Marts 1662. I sine to Ægteskaber havde han
flere Børn, hvis Efterkommere fremdeles leve.
En af Døtrene blev Moder til Hans og Peder
Colbjørnsen. Den ældste Søn, Nils Stub, døde
i 1723 i en høi Alder paa Fredrikshald; han
var i sin Ungdom en fortrolig Ven af Peder
Griffenfeld. Den anden, Mathias, døde i
Kristiania 1696, som Justitssekretær ved
Over-hofretten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
