Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Frimann Koren Christie,
Wilhelm Frimann Koren Christie fødtes
7de December 1778 i Christianssund, hvor
Faderen Johan Koren Christie (af en i sin Tid til
Bergen fra Skotland indvandret Slægt) var
Byfoged og senere Postmester († 1823). Moderen
var Anna Thue Brodtkorb († 1834) Efterat
have gaaet paa Bergens lærde Skole fra 1789
til 1794 blev han i sidstnævnte Aar Student og
tog 1789 latinsk-juridisk Examen med Charakter
Laud. samt 1802 den praktiske Prøve med samme
Charakter. Fra 1801 af var lian ansat i det
danske Kancelli i forskjellige Stillinger, i hvilke
han i den Grad vandt Kancelli-Præsident Ivaas’s
Tilfredshed, at der blev lovet ham hurtig
Be-fordring i Kancelliet, hvis han vilde forblive
sammesteds. Men hans Ønske stod til at komme
tilbage til Fædrelandet, hvorfor han søgte og
den 24de Marts 1808 erholdt
Sorenskriver-Em-bedet i Nordhordlehn. Ved Valgene til den
grundlovgivende Bigsforsamling i 1814 blev
Christie, der havde sin Bopæl i Bergens By,
valgt til Iste Bepræsentant fra samme og af
Forsamlingen selv strax udnævnt til dens
bestandige Sekretær. I sin Politik var Christie
en varm Tilhænger af Selvstændighedspartiet,
og han bidrog derfor den 17de Mai til at
fremtvinge Kongevalget, da Kammerherre (senere
Statsminister) Anker vilde have samme udsat.
Efter Bigsforsamlingens Opløsning valgte Kong
Christian Frederik Christie til Medlem af den
(i sine Besultater frugtesløse) Deputation, som
han sendte til England, for om muligt at
aabne Underhandlinger med den engelske
Regjering og stemme den til Norges Fordel. For
at aflægge Beretning om sin Sendelse, afreiste
Deputationen efter sin Hjemkomst strax
overland til Christiania og derfra videre til Kongens
Hovedkvarter paa Moss, hvor Christie dog først
indtraf, efterat Underhandlingerne om
Konventionen af 14de Aug. s. A. allerede vare
paabegyndte. Ved Valget til det overordentlige
Stor-thing, som ifølge denne Konvention skulde
afgjøre vort Lands endelige Skjæbne, blev Christie
paany udkaaret til at repræsentere Bergens By,
og 4 Dage efter Storthingets Sammentræde den
Ilte Oktober 1814 valgtes han til Præsident baade
i Storthinget og Odelsthinget. Det viste sig nu
strax, at han netop var Øieblikkets Mand, netop
den Styrer, som Storthinget behøvede for at
fyldestgjøre sit vanskelige Hverv: ved Siden af
Foreningen med Sverige at bevare Norges
Frihed og Uafhængighed. Med ægte fedrelandsk
Tænkemaade forenede Christie ligesaa stor
Cha-rakterfasthed som Klogskab og Sindighed, og
derhos en Aandsnærværelse, der aldrig, end ikke
under de mest stormende Scener, forlod ham.
At Christie tilligemed de øvrige Repræsentanter
fra Bergen i Mødet den 20de Oktober 1814
stemte imod Norges Forening med Sverige,
skete alene paa Grund af deres Kommittenters
herom tilkjendegive Villie, og Christie fik
endog kort efter det Hverv at gjøre Indstilling
til Storthinget om de Forandringer i
Grundloven, som Foreningen paakrævede. Ved denne
sin Stilling kom den øverste Ledelse af det
store Anliggende ganske i Christies sikre
Hænder. Medens han paa den ene Side modererede
de altfor varmblodige Patrioters Hidsighed,
lod han sig paa den anden Side hverken
ved Smiger eller Trudsler af de svenske
Kommissærer bevæge til at opgive Noget af
sin Overbevisning. Overhovedet ligesom
Sverdrup mere end nogen Anden tilkommer Æren
for Rigsforsamlingens Sammenkaldelse, og
Falsen for Grundlovens Støbning paa Eidsvold,
saaledes vil Christie først og sidst være at
nævne blandt de Mænd, som paa det
overordentlige Storthing bevarede og opretholdt
Grundloven i dens Renhed. Storthinget udtalte sin
Anerkjendelse af Christies store Fortjenester
saavel ved at forære ham en Guldpokal og
votere ham en Takadresse, som ved at stille
ham i Spidsen for den Deputation, Storthinget af
sin Midte udvalgte for at komplimentere Kong
Carl XIII i Anledning af hans Valg til Norges
Konge.
Under Nærværelsen i Stockholm forøgedes
den Tillid og Yndest, som Carl Johan allerede
i Christiania havde fattet til Christie. Han
ønskede, at Christie skulde modtage det ledige
Stiftamtmandsembede i Bergen, hvormed søndre
Bergenhus Amtmandskab dengang var forenet,
og under 25de Mai 1815 modtog han
Udnævnelse til Embedet. Denne Kongens Tillid til
Christie svækkede ikke den Tillid, han nød
hos sine Medborgere. Paa det den 1ste Juli
1815 sammentrædende Storthing mødte han
atter som Repræsentant fra Bergens By og nød
den Ære under hele dette Storthings langvarige
Samvær (indtil 6te Juli 1816) at vælges til
Præsident i samme. I Begyndelsen valgtes han
ogsaa til Præsident i Odelsthinget, men man
indsaa dog snart Umuligheden af for en Mand at
overkomme begge Dele, og ophørte derfor
hermed.
Det uafbrudte og som Følge af
Omstændighederne endog mere end sædvanlig besværlige
Præsidentskab i hint langvarige Storthing med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
