Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var, paa grund af sin iboende struktur, skrøbelig og elendig, —
og den gamle bedrift ber staar nu som et afskrækkende exem-
pel, at slig daarlig, løskornet sten ikke maa anvendes som
marmor (til ornamentalt brug). Derimod passer stenen fortrinlig
til chemisk brug, idet den kan leveres temmelig ren (kun med
lidt tilblanding af epidot, granat, augit osv., ifølge L. v. Buch
og 1. F. L. Hausmann desuden tremolith; se analyse no. 48).
Om (le gamle marmorbrud ved Gjellebæk skal vi hidsætte nogle
historiske oplyminycr, efter J. Krafis „Topografisk-statistisk Beskrivelse
over Norge" (anden del, 1822) og navnlig efter et for nogle aar siden
(1883) i Kjøbenhavn udkommot arbeide af Dr. F. I Meier „Marmorkirken
fra 1749 til 1772, et bidrag til den danske kunsthistorie".
Efter Krafts fremstilling blev bruddene her optagne til drift
(af hofbygmester Fortlin i Kjøbenhavn) i 1744; der synes mig dog
grund til at formode, at bruddene maa være endnu lidt ældre. idet
nemlig en større obelisk, som — ifølge en lang. i bombastisk stil affattet
inskription (se s. 114) — blev opreist strax efter Fredrik den femtes
besøg ved bruddene i 1749 (ikke 1740), staar nær bunden af et af de
større brud, som saaledes synes at maatte have været i drift i nogen
tid. Traditionen paa stedet ved ogsaa at borette om, at arbeidet skal
have paabegvndt allerede i begyndelsen af det 18de aarh. (1714?).
Drift af nævneværdig betydning fandt dog først sted, efter at det
(i 1753) var bleven besluttet, at Fredrik.skirken i Kjøbenhavn — den
senere saa ulykkelig bekjendte „Marmorkirke“ — indvendig og udvendig
skulde beklædes med norsk marmor. Denne blev for den allervæsent-
ligste del taget fra Gjellebæk; noget ogsaa fra Kommersøen (Marmor-
øen) udenfor Holmestrand (s. 301), antagelig en bagatel ogsaa fra de
„Lillienskjoldske brud i Søndhordland” (s. 291).
Bygningen af Marmorkirken vedvarende som bekjendt under Fredrik
den femtes hele regjeringsperiode, til hans død i 1706. og fortsatte og-
saa de første aar under Kristian den syvende, indtil det i 1770 lykkedes
Struensee at faa gjennemført, at nu maatte det langt om længe med
dette vanvittige arbeide være stop, — efter at den neppe kvartfærdige
kirke under en 21-aarig byggeperiode havde kostet staten henved 800.000
Rd. Kurant (= omkring 4.800.000 kr. i vore penge).
Af Meier* ovenfor citerede arbeide om Marmorkirken kan man sam-
menstille en oversigt over, hvor meget „hvid og gul norsk marmor" der
blev leveret til kirken; nemlig:
1750–31/.i 1756 4032 kubikfod (til den ne- Yærdi 5040 Rd. 37 Sk.
derste sokkel)
68.980 kubikfod (til den ind- Yærdi 65.277 Rd. 76 Sk.
vendige og udvendige be-
klædning)
V4 1756–-«V,, 1760 Værdi 108.200 Rd.
1761 –- 1766 109.168 kubikfod
1767-1771 35.616 kubikfod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
