Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rende wollastonit. — For at give nogen veiledning for den frem-
tidige undersøgelse her kan jeg omtale, at jeg ved mit besøg
(i 1894) ved Granaas formodede, at den hvide marmor, man her
saavidt havde forsøgt ved et par minerskud, maatte være meget
værdifuld; kun opstod der paa stedet en mistanke hos mig om,
at nogle ganske ørsmaa aarer og knuder, som saavidt stak
frem paa marmorens dagoverflade, maatte skyldes et fremmed
mineral, som kunde være farlig for polituren. — Skal man her
faa brugbar hvid marmor, maa man finde et sted, hvor der paa
marmorens dagoverflade ikke er spor af fremmed mineral at
opdage; kan man paavise et saadant felt her, vil bruddet —
trods den temmelig lange transport (17 km frem til Halsøen
ved Mosjøen1)) — kunne blive af fremtrædeude betydning, idet
hvid, finkornet og solid kalkspatmarmor er stærkt efterspurgt
som møbelmarmor.
Efter mit besøg (1894) har man i omgivelserne af Granaas
ogsaa fundet hvid marmor ved Bratbakken og Søfting sæter;
herom meddeler mig bergkand. Ansgar Gvldberg, som høsten
1896 undersøgte disse forekomster: Ved Bratbakken hvid mar-
mor, efter poleringen næsten flødegul af farve; meget god vare;
meget god politurevne, og denne marmor maa siges at være
lettere at polere end den italienske marmor. Ved Søfting
sæter hvid marmor, men svært uren (taget lige i dagen); god
politurevne.
Ved Remmen (paa det østre afhæld af Dolstadaasen, nogle
km ret øst for Mosjøen), paa sydsiden af Mosjøens eruptivfelt,
møder vi ogsaa en kontaktmarmor, dog af nogen anden karakter
end ved Granaas.
Lige mod eruptivgrænsen kommer først en kontaktomvand-
let skiferzoue (af bredde med rundt tal et halvt hundrede m),
og derefter selve marmorlagene, som her stryger omtrent paral-
lelt med eruptivgrænsen, og som viser en mægtighed af lidt
over 100 m. I de 50—60 m, som vender nærmest mod erup-
tiven, er marmoren middels finkornet og hvid — med noget
*) Hvis man her i fremtiden faar stor drift, kan man indspare en del
i transportlængde ved at lægge vei til Drovjebugten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
