Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her kan ogsaa paapeges, at da den projekterede jernbane hovedsa-
gelig kommer til at følge strøgdalene, der igjen paa mange steder er
eroderede efter kalksten- eller marmordragene, vil den fremtidige jern-
bane i paafaldende stor udstrækning kommo til at blive anlagt netop paa
kalksten eller marmor som underlag.
Da de nordlandske, i glimmerskifer-marmor-gruppen hjemme-
hørende jernmalmforekomster, som vi allerede har berørt (s.
161), er nøie bundne til marmor- eller kalklagene, maa det —
paa grund af den baade theoretiske og praktisk-økonomiske in-
teresse, som jernmalmen afgiver, — være mig tilladt her i
største korthed at illustrere jernmalmens optræden ved nogle
geologiske profiler. Udførligere oplysninger om disse jernmalm-
forekomster vil man finde i de foreliggende specialarbeider1).
’) Foruden til mine to tidligere arbeider „Salten og Ranen" (med be-
skrivelse bl. a. af Næverhaugen) og ^Dunderlandsdalen jernmalmfelt"
(hvor ogsaa de fleste øvrige jernmalmfelter i Nordland er omtalte)
henvises navnlig til:
For Næverhaugen, tidligere beskrivelser af 0. Gumælius (Geol. FOren.
Forh. b. 2 og 3, 1875 og 1877) og af 0. A. Corneliussen (Nyt mag. f.
naturv. b. 22. 1877, og Geol. Foren. F8rh. b. 4, 1878): videre en me-
get udførlig fremstilling af prof. A. W. Stelzner. "Das Eisenerzfeld
von Næverhaugen," Berlin, 1891;
og for Dunderlandsdalen, en udførlig teknisk fremstilling af A. Has-
selbom, „Om Forekomster af jernmalmer i Dunderlandsdalen" (trykt i
Helsingborg, 1893) samt en brochtire, „Minerais de Fer de Dunder-
land" (trykt i Upsala, 1894).
Samtidig skal vi ogsaa nævne de vigtigste publikationer vedrø-
rende de øvrige nordlandske malmforekomster.
Kis- og kobbermalm-forekomster. Om Sulitelma: T. Lassen, Polytekn.
tidsskr. 1879, — Et par rent tekniske beskrivelser, af E. Dietz og
A. Goetting og af A. S Bachke, Granstrøm, Johnsson og Witt. — Mit
arbeide „Salten og Ranen", forskjellige bemerkninger i mine senere
arbeider „Ueber die Kieslagerstatten vom Typus Røros, Vigsnæs,
Sulitelma usw," og „ Kobberets historie, med særligt hensyn til den
norske bergverksdrift paa kobber." — Udførlig fremstilling af A. W.
Stelzner, „Die Sulitelma-Gruben im nordl. Norwegen" (Freiberg, 1891).
— Hj Sjogren, „Om Sulitelmakisernas geologi." Geol. Foren. Forh.
b. 16, 1894, med fortsættese i b. 17, 1895; b. 18, 1896. — 0. Nordtn-
skjold, om Sulitelmas granitfelt, Upsala, 1894.
Om Bossmo: en ældre, teknisk beskrivelse af mig, 1883, samt frem-
stilling i mit arbeide „Salten og Ranen". — 0. Nordenskjøld, „Om
Bossmo grufvers geologi," Geol. Foren. Forh. b. 17, 1895.
Svenningsaasen sølverts-gangfelt; H. Beusch, Nyt mag. f. naturv. b. 26,
1881. — Afhandling af mig, Archiv f. mathem. og naturv. b. 10,
1886 (Norske ertsforekomster, no. IV). — J. Johnsen, „Svenningdalens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
