- Project Runeberg -  Norsk marmor /
134

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ligesom der blandt „skjærpere“ hersker en indgroet tro
paa, at „malmen skal blive bedre mod dybet“, mærker man
blandt dem, der sysler med marmorbrud, meget ofte en fore-
stilling om, at sletterne fuldstændig eller næsten fuldstændig
skal forsvinde mod dybet. Herom maa dog erindres, at de lov-
mcessige spalter — bcenkesletterne, dobbelt-sættet af krydsmde spal-
ter og mlcelt-sættet af vertikale spalter — tilhører stenen som saa-
dan; disse spalter skyldes ikke noget overflade-fenomen, som f.
ex. forvitring eller frost-sprængning, og de forholder sig i dy-
bet, selv i 100 m’s dyb, i principet paa samme maade som i
overfladen; kun vil de mod dybet ofte være noget mere sam-
mengroede end nær overfladen, hvor forvitringen har medført,
at spalterne er mere aabne eller gabende.

Med de uregelmæssige spalter derimod kan det forholde sig
paa forskjellig vis; enkelte af disse skyldes utvivlsomt f. ex.
sprængning af frost (vandets udvidelse ved frysning) nær dagen
og maa følgelig forsvinde eller aftage mod dybet; andre af de
uregelmæssige sletter derimod kan være beroende paa et eller
andet lovmæssigt forhold, f. ex. ved foldningsprocessen, uaf hæn-
gigt af den nuværende overflade; disse sletter vil fortsætte mod
dybet. Hvorledes det hermed i hvert enkelt tilfælde forholder
sig, kan først udredes ved indgaaende undersøgelse paa stedet.

Exempler paa opspaltningen ved marmorféller.

Bænkesletter, uden eller næsten uden krydsende sletter.

Undertiden er bænkesletterne meget udprægede og optræ-
dende saa nær ved hverandre, at marmoren blir en plademarmor.
Et ypperligt exempel herpaa afgiver Leifsæt-marmoren (s. 19, 8G,
109, 124; se under Fauske, Salten), hvor pladetykkelsen oftest er
fra 15 til 35 cm, mest omkring 20 cm, og hvor der er saa faa
tverspalter, at man kan faa plader af 10 eller 20 m’s længde.
Videre kan nævnes marmoren ved Lein og Freset i Sparbu (s. 86,
10S, 124; se under Nordre Trondhjems amt), hvor pladetykkelsen
er lidt storre, nemlig 20—50, middel omkring 25—30 cm. —
Plademarmoren egner sig til f. ex. muring af grundmur (fig. 12,
s. 124), til plade-pillarer, trappetrin, gulvfliser og lignende; bl. a.
kan omtales, at Leifsæt-marmoren er benyttet til gulvfliser i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free