Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hestavlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hest – DOlehesten, som i en mere udviklet og formfuldendt
Skikkelse stod for bans Syn, som Idealet af en norsk Hesl.
Ledet med Ombu og Kraft i den saaledes antydede
Retning, vilde der utvivlsomt vaere konimet Plan og Enhed
i vor Hestavl, men denne stserkt udtalte Opfatning af den
foreliggende Opgave, blev ikke saaledes fert ud i Livet, at
dring, man paaviste Forekomsten af forskjellige Hestformer
og forlangte, at dertil skulde tages Hensyn ved Bed^mmelseo,
Ved et Mode af Opdraettere paa Stav den 3ite Au-
gust 187 1, under Ledelse af Amtmanden i Christians Amt,
blev der vedtaget et Andragende om, at Hestene skulde be-
dommes i to Klasser »Svaere« og »Lette«, men hertil blev
der i 1872 ved Udarbeidelse af nye Regler ikke taget noget
Hensyn. Den aeldre Kegel blev staaende ved Magt og den
til van te Bedommelse ligesaa.
Regelen i § 9 af 1869 havde i Praxis vist sig uhold-
bar, den havde opstillet en Fordring, som de tilstedevaerende
praktiske Livsforholds Krav havde afvist. Den hos Indre-
departementet i 1874 ansatte Konsulent i Landbrugssager,
fandt det derfor i 1875 ^igtigt at gjennemfore Delingen
i to Klasser svaere og lette, idet den forbyggede Doletype
svarende til Reglernes § 9 blev betegnet som »svaere« og de
andre finere byggede Former som »lette«. For at gjore
dette klart og undgaa Misforstaaelse, blev i 1876 til » svaere «
foiet et forklarende Tillaeg: »Derved forstaaes Heste, som
med Hensyn til passelig Storrelse, Legemsform, Formfyldig-
hed, Benforhed og 0vrige Egenskaber ere saa beskafne, at
de kunne henfores til, eller sammenstilles med den forbyg-
gede gudbrandsdalske Race.« Herved sogte man altsaa at
bringe Klarhed i Bedommelsen og at lede Opdraetternes Op-
maerksomhed hen paa den virkelige Forskjel mellem de fore-
kommende Hestformer.
Dette kunde vaeret opnaaet ad to Veie. Man kunde
ladet Regelen uforandet og med Straenghed gjennemfort den
i Praxis, uden videre afvist fra Bedommelsen alle Dyr, som
ikke havde det bestemte Bygningspraeg. Dette vilde utvivl-
somt have bragt Klarhed, men tillige have fremkaldt beret-
tiget Misnoie. Naar Opdraetterne var vante til at faa disse
Dyr bedomte, og Overbevisningen om deres Vaerd, baade
hos Opdraettere og Prisdommere, havde vist sig staerk nok,
til at fore dem frem til Praemiedyrs Rang, tiltrods for alle
Regler, vilde det sikkert vaeret et Misgreb at afvise dem.
Den anden Udvei — den, som blev valgt — var at
give de lettere Heste reglementsmaessig Adgang til Praemie-
konkurrancen. Derved opnaaedes, uden Indgreb i haevd-
vundne Udstillingsforhold, at vinde Klarhed og tillige at
anvise de lettere Heste en Plads, som rettelig tilkom dem,
idet disse Dyr ligesaa vel, som den svaere Hest, har sin Be-
rettigelse i vort Lands 0konomi,
Senere har begge Klasser modt ved Udstillingen og
modtaget sine Prasmier; disse var fra forst af for den lettere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
