Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
hadde man sett det lyse der oppe så smukt av bånd og sløifer
og hvitt sommertøi som den dag. I losjene satt kvinnebevegel-
sens spisser. («Socialdemokraten» 14. juni.)
«Det var et stolt øieblik, da afgjørelsen faldt og repræsen-
tantene standsede op foran storthingets loge for at lykønske
sagens kvindelige forkjæmpere med den stort vundne seier,»
skrev fru Qvam (L. K. S. F.s årsberetning 1907). «Man ilede
ud i koridorene forat takke de repræsentanter som havde talt
og stemt for kvinders ret. Det som næsten glædet mest var
at man følte at repræsentanterne selv var lykkelige over at
have øvet retfærdighed mod 300000 af landets borgere. Alle
jublede og skyndte sig til telegraf og telefon for at melde ud-
faldet til de 1 spænding ventende baade herhjemme og i ud-
landet.»
For mange kom lovbeslutningen plutselig og overraskende
midt 1 alt gnyet omkring Mjøsreguleringen. Men gleden var
stor og opriktig. Især var man takknemlig overfor dem som
gjorde det offer å gi det betingede forslag sin stemme.
Det strømmet hilsener og lykkønskninger til Landskvinne-
stemmerettsforeningen, til «Nylænde» og «Nylænde»s redaktør
fra alle verdens kanter, først og fremst fra nabolandene, men
også fra en rekke européiske land og fra Amerika. Norske
kvinners politiske frigjørelse betegnet et vendepunkt i striden.
Norge var den første suveréne stat som gav kvinner politiske
rettigheter.
Dennegang sluttet «Morgenbladet» sig til de mange lykk-
ønskninger «af fuldt Hjerte», og ønsket «uden Forbehold» kvin-
nene velkommen til samarbeidet. Bladet var ikke imponert av
«Malms paradoxale Pudsigheder» således som man i sin tid
hadde vært av Heuchs likeså paradoksale meninger. Så hurtig
var utviklingen gått, så absolutt hadde kvinnestemmeretten
seiret på mindre enn to decennier.
9. Høire står delt.
Efter seieren 14. juni 1907 var man kommet til et kritisk
punkt i stemmerettskampen. For mange stod det som om man
nu kunde legge hendene 1 skjødet, man hadde Jo opnådd det man
vilde. Det var kvinnestemmerettsforeninger utover landet som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
