Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
nusson sluttede sig væsenlig til antagelsen af det græske
ophav, medens andre mente, at græsk alfabet og runerne havde
en fælles oprindelse. Weinheld udtalte sig i modsat ret-
ning og for at udlede dem fra et italiensk alfabet; Kirceh-
hof f søgte oprindelsen i det latinske. Da var det, at
W i om mc r fremkom med sin epokegårende afhandling: R u n e-
skriftensoprindelseogudviklingi Norden
(Aarhboger 1874), senere oversat på tysk, gennemset og ud-
videt: Die runenschrift (1887). Han" udleder hele
runeskriften fra et latinsk alfabet og påviser dette 1 alle
enkeltheder med logisk stringens og konsekvens. Det forekom-
mer mig, al for de allerfleste runetegns vedkommende er beviset
på en slående måde fort, medens forholdet for enkelte tegns
vedkommende bliver mere kompliceret. Wimmer påviste
fremdeles, at det oprindelige alfabet bestod af 24 tegn, men at
dette i tidens lob, delvis på grund af indre forandringer i det
nordiske sprog, blev simplificeret, så at det bekendte alfabet,
fuparken, kom til at bestå af kun 16 tegn — modsat hvad man
tidligere havde ment om udviklingens gang. Dette sidste er
uomtvistet og ubestrideligt; derimod er enigheden om det
forste punkt nu ikke mere encherskende. Man har villet gøre
forskellige modifikationer i opfattelsen gældende, og her møder
aller S. Bugges navn os. Uagtet han tidligere havde sluttet
sig til Wimmer m. h. t. runernes oprindelse, søgte han i et fore-
drag ved det 5. filologmode (1898) at hævde, at runerne først
er komne i brug hos Goternc i det 3. årh. og at de nedstammer
dels fra det græske, dels fra det latinske alfabet. Det sidste
gennemforte forsøg i selvsamme retning er O. v. Friesens
afhandling: Om runskrifltens hår komfsdoe
hvor han, især stoltende sig til en landsmands arkæologiske
undersøgelser og tcorier, mener at kunne hævde, at runerne for
største delen bår udledes af græske alfabeter af forskellig art
(epigrafisk, kursiv), medens kun ganske få — 4 — med sikker-
hed må udledes fra det latinske. Det er Goterne, der ved det
Sorte hav har modtaget og dannet runerne, og fra dem har de
spredt sig. Friesens teori er dog langtfra bevist, og et såvidt
muligt fælles ophav må betragtes som det sandsynligste!),
!) Jår. MH. Pedersen: Sprogv. hist. s. 21 anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
