Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
andet end hvad de skulde benyttes til”); selvfølgelig var der
altid nogle, der ikke rigtig forstod skindbøgernes, hverken de
ældres eller de yngres, sande betydning; undertiden varlidet
sikkert også den ligefremme nod, der tvang folk til at ødelægge
dem. På den anden side er det glædeligt at se, hvor stor en pris
mange har sat på deres fra fædrene arvede bøger; de betragtedes
som store skatte, der solgtes til håj pris eller gik i arv som et
særdiluldt arveklenodie, eller de kunde overdrages en datter
som en del af brudeudstyret (heimanmundr); ofte blev der
da i bogen skrevet en håjtidelig overdragelsesformular. Hyppig
findesejernavne i randen eller på blanke sider; man føler
tit og ofte ejerstoltheden gennem sådanne sætninger som
»dette er en fin bog; Teitur ejer mig, siger bogen« ( fetta er fin bok;
Teitur å mig, segir bokin) og lign., ligesom der hyppig findes
forbandelser over dem, der mulig vilde stjæle bogen eller und-
lade at tilbagelevere den som lånt. Uagtet dette var en alminde-
lig og overalt kendt frase, var den dog sikkert m e mn t, hvergang
den brugtes påny. Det gælder ligeså fuldt det 15. og 16. som
det 17.årh.s ejere, hvad Magnus Olafs on i året 1632 skriver til
Ole Worm om bogejere: »de ligger på dem (ruger over dem)
som ormen på sit guld«. Et karakteristisk vidnesbyrd både om
ejerfolelse, læselyst og gensidig hjælp til at tilfredsstille denne
er folgende påtegning (i Hauksboåk): »Bjarne Einarsson på
Hamar ejer denne bog med rette og han har lånt mig den i
bogbytlte og han skal få den igen såsnart jeg kan [tilbagesende
den] på en pålidelig måde« (Bjarni Einarsson å Hamri å | essa
bok med rjettu og hefur hann ljed mjer hana i bokaskiptum og
skal hann få hana aptur pad fyrsta eg kann hana med skilum).
Fremdeles ser man af forskellige påtegninger, hvor hyppig
og gærne bogerne har været læste; ret naturlistlerkderde
at de også er bleven anvendte til at lære ungdommen at
læse; i Stockh. 3 fol. (perg.) står der således et steds: »Gud-
mund Jonsson har skrevet [denne påtegning] og han har lært
den« [bogen] (Gudåm. Jønsson hefur skrifad og hefur hana lært).
Rørende er folgende (i et Heimskr.-hdskr.): »Jeg var Tlfår
gammel; det faldt mig vanskeligt at læse den« (Jeg var ellifu
1) Dette er vel snarest sket efter reformationen, da man ikke
mente at behove at holde hånd over den gamle, især den særlig ka-
tolske kirkelige litteratur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
