Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lorentz Dietrichson (1834–) - Solopgang over pyramiderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
523
Som vi hilse dem inat, saa hilsed dem for firti-
liundred
aar tilbage paa sin vandring Abraham, mens Sarah.
undred;
thi da pegte han for hende alt paa disse kjæmpe-
tage
som en oldtidsrest, der reistes andre tnsen aar
tilbage.
Lange timer skal vi ride, før vi nåar til hine egne;
disse flader, der i rene, rette linjer end sig tegne,
skulle først for øiet løses op i trin og skarpe tinder:
Se, hvor nær, og tænk, hvor fjerne! Fjerne som
sin fortids minder.
Maanen synker. Mulmet slumrer tungt og døsigt
end om foden
af de gamle kongegrave; mørket vugger sig paa
noden:
Dog, mens taagen drager tyst sit slør bort fra
Mokattams side,
tænder morgenen sin fakkel høist paa Cheops
pyramide.
Ængsteligt araber-sheiken slaar sin burnus over
issen;
overtroisk fellah-drengen vender imod glansen
spidsen
af sin stav, det første onde solbliks magt han
vil fordrive:
Usét end af os, bag fjeldet nærmer sig den gyldne
skive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
