Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Terje Vigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Folk mente, han angred paa den bedrift,
som bandt paa et sæt ham fast.
Saa leved han under sit eget tag
en vinter i sus og dus
skjønt ruderne skinned, som klareste dag,
med smaa gardiner og blomster bag,
i det lille rødmalte hus.
Da isen løsned for lindveirs bør,
gik Terje med briggen paa reis;
om høsten, da graagaasen fløi mod sør,
han mødte den underveis.
Da faldt som en vægt paa matrosens bryst
han kjendte sig stærk og ung,
han kom fra solskinnets lysende kyst,
agter laa verden med liv og lyst,
og for bougen en vinter tung.
De ankred, og kammeraterne gik
med landlov til sus og dus.
Han sendte dem endnu ek- længselsblik,
da han stod ved sit stille hus.
Han glytted ind bag det hvide gardin,
da saa han i stuen to,
hans kone sad stille og hespled lin,
men i vuggen laa, frisk og rød og fin,
en liden pige og 10.
Der sagdes, at Terjes sind med ét
fik alvor fra denne stund.
Han trælled og sled og blev aldrig træt
af at vugge sit barn i blund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
