Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Munch (1811–1884) - Skovbækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
mine bedste, deiligste eventyr,
saa du kan dem forståa
og tro derpaa.
Hav tak, du lille, du kjære bæk,
med dit klare, perlende sølvervand!
Ja, skynd dig kun væk
saa fort du kan
over sten og stok,
mellem sagte viftende bregners flok,
under orekrat,
i de dunkle graners kjølende nat!
Du skal dog ei slippe at høre min tak
for hvad du har sagt.
Se, nu har jeg lagt
mig til hvile ned
paa din grønne bred
og vil lade din sagte mumlende snak,
snart vred, snart øm,
og din latterstrøm,
og din hulkende graad
saa taarevaad,
dysse mig i en slummer ind
saa sød og lind,
til der kommer en drøm og gjør mig
som min fantasi,
fri
og tryller mig ind i dit eventyr
med blomster og luft og skovens dyr
jeg kan alt forståa,
thi jeg har alt længe troet derpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
