Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Har du ei nys, paa de stormfulde vagter,
medens du seirede forud og agter,
hørt vore jubler, der priste dit mod?
Hurra! Den reiser sig atter og kaster
skummet tilside med skjærende kam,
hæver med skyen de knagende master,
spiler sin vinge i stormen, og haster
hen over havet med kneisende bram.
Hisset paa himlen Kronion har tåget
atter sin trone og vundet en seir.
Jetternes klynge er splittet i slaget.
Ser du Titanen, der rammet og jaget
styrter sig ned fra sin vaklende leir?
Bygen er over, og jevnere skrider
atter vor storm fra det klarnede blåa.
Stoltere skibet paa havryggen rider;
sjøgutter klåtrer ad reisningens sider,
løser et reb fra den bævende raa.
Dagen er skjøn, og dens straale forjætter
deilige syner i braadsjøens dans;
se, hvor smaragden med brede facetter
klarer dens bryst, medens skummet sig fletter
over dens bryn til en tindrende krans J
0, lad det storme! Det letter og kvæger.
Tag mine drømme, du brusende hav!
Djervt med din bølge sig sagnet bevæger;
her vil jeg tømme til mindet et bæger,
kaste pokalen paa vikingers grav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
