Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Dyre Vaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
læg hid til stranden og tag mig med,
og brug saa kræfterne dineU
»Ja, let dig først«,, gav Dyre til svar,
»for prammen er klein, og jeg tænker du hai
en krop som de sværeste fyre,
og husk, det er mørkt«, sagde Dyre.
Saa skrumpede troldet sig dygtigt ind,
og sad som en dverg paa tilje;
men da fik Dyre et andet sind,
og meldte paa stand sin vilje:
»Aa, syn mig nu, hvad rise du er!«
Men troldet brummede studs og tvær:
»Nei stop, den lyst faar du styre«.
«.Ja, mørkt er det og«, sagde Dyre.
Men troldet gjorde sig blid om lidt,
og sagde ved fartens ende:
»Jeg lægger et mærke i truget dit,
hvoraf du mit maal kan kjende.
Se vel under toften nåar det er dag,
og tag, hvad du tinder, for din umag;
det er dit færgemandshyre«.
»For nu er det mørkt«, sagde Dyre
Det var en vantefinger af uld,
der laa under Dyres tofte;
med fire skjæpper den maaltes fuld,
og Dyre har maalt den ofte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
