Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Af »Norges dæmring«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
er tomme ord og løierlige sager,
før folket føler sig i sadlen fast,
og skyder sikkert, hugger djervt og hvast,
og vinder kornet af sin egen ager.
Thi om man loven seiv ved altret vier,
det kan ei værne den mod brist og farer,
mod lumskheds rænker eller vældens skaft;
den stærkeste af alle garantier,
der evigt frisk og sikker sig bevarer,
maa Norge vinde i sin egen kraft.
Og dette ord vil føles varmt og klart,
nåar det som mundsveir først er gaaet over,
nåar ingen pøbelhøvding længer vover
i landets navn at plante sin standart.
5
Da vil det sandes, blive aabenbart,
at statens frihed ingen frelse lover,
før den har vakt den folkehob, der sover
mat i dens skjød og tror sig vel bevart.
En leder maa den vorde gjennem setten,
lig tryllegrenen, der faar liv i haanden,
og peger sikkert mod det dybe væld,
at gylden sæd kan vokse rigt paa sletten,
at Norges søn kan fryde sig i aanden
og træde ud af skyggen fra hans fjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
