Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - George Frederik von Krogh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Hvor mangen stolt sjæl kastede ikke dem begge i
hans arme?
Da vidste de forbausede mennesker,
at dei’ bavde været en høi aand imellem dem.
Trofast som Camoens’s neger, der betlede for sin
herre,
er døden ved haanden, nåar nøden bliver for stor.
Hvad betler han om for George? Fem fod muld af
jorden
for den, som nu eier en grænseløs himmel.
0 læg ham under de stene, I gave ham at æde?
En engel vil græde blod derover, og Gud lade en
rosenbusk opspire.
De ere dog blødere end de løibænke, hvorpaa hans
undermænd hvile.
Der er hjerter i disse stene; thi de skjule hans
kummer.
Døden, den venlige sorte, smiler . . 0, han maa vide
en sød hemmelighed.
Han maa have et blødt hjerte; thi jammeren tier
ved hans bryst.
Øinene synke igjen af henrykkelse under hans kys,
det eneste kys i verden, som tilfredsstiller og er
trofast.
Det er et øieblik, hvori himlen nedsænker sine
stjernekroner.
0 George, hvor din pande straaler! Er betleren
bleven aanders fyrste?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
