Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Jeg ser de rige, der letsindig åd
i ødsel vellyst mad for hundred munde,
jeg ser, hvor armod stirrer uden råd,
men ynker ikke tårerne, der runde;
så længe de er flest og ejer kræfter,
hvi ligger de og døser hen i blunde?
Ej større brøde sig til slægten hæfter
end sløvheds dynd, der alle hjærter svækker,
selv dem, der fulgte fjældets ildsky efter,
om stakket stund den store mose dækker.
De fleste fødes uden ild i sindet,
og ingen mester luen i dem vækker,
de kryber om fornøjed’ og forblinded’
og ofrer gærne hver, hvis sjæl er flamme,
når biot de selv får lov at vare skindet.
Det er et kuld af tudser, træge, klamme,
hver fager blomst med slimet fod de træder,
hvert græs på marken mægter de at ramme,
og lærken, der i højen himmel kvæder,
de jager sløve ungerne fra reden.
Jeg hader dem, der går i lange klæder
og giver fattig trøst for evigheden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
