Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
732 Norges Konge-Krenike.
Fem og tynende Kapitel.
Fastedagen og Aslak Hane.
Det hcendte sig ogsaa engang, en Fredag Aften, at da Dro
sten spurgte Kongen, som sad barst imellem sine gode Mcend,
hvad han vilde have til Nadver, svarede han: hvad andet vel
end Kiod? og det sagde han i saadcm en forstrcrttelig Tone, at
Ingen turde vove at stge ham imod. Der kom da virkelig en
Ret nytogt Kiod paa Bordet, og Ingen af alle Gicesterne oplod
sin Mund, stiondt de var meget misfornoiede og sorgede i Stilhed
over Kongens Daarlighed.
Imidlertid vnr der dog en Mnnd, som, endnu for der var
lcest til Bords, tog Bladet fra Munden, og det var Aslak Hane.
Aslak var ikkun lille ad Vert og kommen af Smaafolk, men dog
en dygtig Karl, som havde vceret meget om Kongen paa hnns
Udenlcmdsreise, og da han nu saae, der var Ingen af de Andre,
der lunde faae Munden op, tog hnn Ordet og sngdc til Kongen:
hvnd mon det vcere, der staaer saa og ryger paa Eders Tallerken?
Ja, Aslak Hane, sagde Kongen, hvad vilde, eller hvad synes
du vel, det stulde vcere? Mig synes, Herre, sagde Aslak, at jeg
vilde nodig, det stulde vcere Kiod. Men hvad, om dog nu saa
var? sagde Kongen. Da er det en stor Jammer nt hore, nt det
stal vcere saa ilde fat med den herlige Drot, som med sin glim
rende Fcerdsel har gjort saa megen Opsigt i Verden; og da du
opsteg af Jordans Flod, af det Bad, du havde tilfcelles med Frel
seren selv, og stod der med Kors pna Bryst og med Palme i
Haand, da lovede du udentvivl noget gcmste andet end at cede
Kiod paa Fastedage. Eligt vilde jo agtes for en af de groveste
Synder endogsaa blcmdt Smnn-Folk, og mnn mncttte dn vist enste
Vcenkene omkring dit Bord lidt bedre beklcedte, siden jeg stnttels
Mnnd sml vcere den Eneste, der bringer det paa Tale.
Kongen tav nu bomstille, rorte ikke Kiodet, og lod det om
sider reent tåge bort, hvorpaa der blev sat anden Mad for ham,
som der var intet ondt i at crde, og forend endnu Maaltidet
var endt, saae man Kongen med opklaret Ansigt tomme sit Bceger.
Man raadte nu vel Aslak at pakke sig bort; men det vilde
han itte, og sagde meget mere: hvi stulde jeg det? vil Kongen
staae mig ihjel, det faner vcere hans Sag og itte min, thi det
er jo aabenbart, at jeg kunde aldrig fare bedre end at doe i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
