- Project Runeberg -  Norges Konge-Krønike /
9

(1865) [MARC] Author: Snorri Sturluson With: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunde, havde de lært af ham, og Adskilligt havde han sig selv
forbeholden. Naar man da nu skal fortælle, hvorfor der blev
gjort saadan en Høitid ad ham, saa var det ikke for een, men
for mange Deles Skyld. Først, saa naar han var iblandt sine
Venner, havde han saa englemildt og deiligt et Aasyn, at Hjertet
maatte hoppe i Livet paa En og Hveranden; og naar han derimod
gik sine Fiender i aaben Mark under Øine, da saae han
ud til at æde Folk; thi Sagen var den, at han forstod den
Kunst at skabe og skikke sig, hvordan han vilde. Dernæst saa
kunde han tale saa snildt, og tillige saa hjertelig, at aldrig
Nogen, som hørte ham tale, kunde troe, der var et usandt Ord
i hans Mund; og alt hvad han sagde, det gik paa Vers, saa
at for ham var det Hverdags-Brug, hvad der nu kun er
Skjalde-Kunst. Den Kunst kom altsaa til Norden med Odin og
hans Hofgoder, og derfor kalder man dem Rim-Smede. Odin
kunde ogsaa en anden Kunst, som var et artigt Krigspuds, thi
han kunde tage baade Syn og Hørelse og Dristighed fra sine
Fiender og forgiøre deres Vaaben, saa de beed ikke meer end de
saae, men hans egne Kæmper gjorde han haarde og stærke som
Tyre og Bjørne, saa de styede hverken Ild eller Sværd, slængte
Brynien, beed i Skjoldet, foer frem som sultne Ulve og gale
Hunde, med Mord og Mandslæt, og det er hvad man kalder
Bærsærke-Gang. Fremdeles kunde Odin ogsaa styde Ham, lade
Kroppen ligge som død, eller dog som i Dvale, og imidlertid
være enten Fugl eller Fisk eller Orm, eller hvad Dyr han vilde,
og saaledes i en Haandevending udrette sit eget eller Andres
Ærende i langtbortliggende Lande. Ydermere saa kunde han
dølge Ild, stille Søgang og dreie Vinden efter sit eget Hoved,
saa han havde Medbør, hvor han foer paa Skibbladner, hans
kunstige Skib, som kunde gaae paa det vilde Hav, men ellers
lade sig lægge sammen som en Dug. Vi maae heller ikke glemme,
at Odin havde Mimers Hoved, der gav ham megen Beskeed om
den anden Verden, og naar han vilde vide meer, manede han
de Døde op af Jorden, eller besøgte dem i Høiene, hvorfor han
ogsaa kaldes Gienganger-Drotten eller Jord-Drotten. Desuden
havde han ogsaa to Ravne, som han havde staaret for
Tungebaand, de fløi Verden rundt, og bragte ham mange Nyheder,
saa han havde godt ved at være høilærd. Alle sine Kunster
lærte Odin fra sig med Runer og med et Slags Viser, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:45:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nkongekron/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free