Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tanke. Der havde dog været meget Skjønt i
Livet, tænkte han, naar han mindedes det friske
Pust ved Stranden hjemme, det svale Sus i
Sjællands Bøgeskove, den rene Bjærgluft i
Clarens og Gardasøens bløde Aftenbrise. Men
tænkte han paa Menneskene, blev han saa
syg igjen i Sindet. Han kaldte dem for sig
een for een, og Allesammen gik de ham forbi
og lod ham ene, og ikke een blev der tilbage.
Men hvordan havde ogsaa han holdt fast ved
dem, havde han været trofast? det var blot det,
han havde været langsommere til at slippe.
Nej, det var ikke det. Det var det store
Triste, at en Sjæl er altid ene. Det var en
Løgn hver Tro paa Sammensmeltning mellem
Sjæl og Sjæl. Ikke den Moder, der tog En
paa sit Skjød, ikke en Ven, ikke den Hustru,
der hvilede ved Ens Hjærte .....
Henimod Aften blev der Uro i Saaret, og
Smerterne tog stadigt til.
Hjerrild kom og sad hos ham et Øjeblik om
Aftenen, og vendte tilbage ved Midnatstid, og
sad der længe. Niels led meget og stønnede
i Pine.
»Et Ord i Alvor, Lyhne,« sagde Hjerrild,
»vil De se en Præst?«
»Jeg har ikke mer med Præster at gjøre end
De,« hviskede Niels forbitret.
»Der er ikke Tale om mig, jeg lever og er
rask, lig ikke og pin Dem med Deres
Anskuelser, Folk, der skal dø, har ingen Anskuelser,
og det er ogsaa lige meget med dem, de
har, Anskuelser er kun til at leve paa; i
Livet der gjør de deres Nytte. Kan det hjælpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
