Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den ekstatiske Højde, hvortil Niels havde
hævet deres Forhold og dem med det; for han
var ikke simpelthen en Mand, der forførte sin
Vens Kone, eller rettere han var det, han sagde
med Trods, han var det, men han var ogsaa
den, der derved havde frelst en skyldfri Kvinde,
som Livet havde saaret, stenet og besudlet; en
Kvinde, der alt havde lagt sig ned for at lade
sin Sjæl dø, hende havde han givet Tillid til
Livet igjen, og givet hende Tro igjen paa dets
bedste Magter, løftet hendes Aand til Adel
og til Højhed, givet hende Lykken. Hvad
var saa bedst, hin skyldfri Elendighed eller
det, han havde vundet hende? Han spurgte
ikke om det, han havde jo gjort sit Valg.
Helt mente han ikke dette. Mennesket
bygger sig saa tidt Theorier, som det dog ikke vil
bo i, Tankerne gaa saa tidt langt længer frem
end Følelsen for Ret og Uret har Lyst til at
følge dem. Men den var til for ham, denne
Forestilling, og betog den stadigt nødvendige
Trædskhed, Falskheden, Lavheden, Stygheden
meget af deres evindelig ædende Eddergift.
Omsider maatte det dog mærkes, det aad
paa alt for mange fine Nerver til, at det ikke
snart skulde gjøre Skade og volde Smerte, og
Tiden fremskyndedes meget ved at Erik lidt
efter Nytaar mente, at han havde faaet en
Idé, Noget med en grøn Særk, fortalte han
Niels, og en truende Position. Kunde han
huske det Grønne i Salvator Rosas Jonas?
Noget der henad. —
Skjøndt nu Eriks Arbejden mest kom til at
bestaa i at ligge paa Sofaen i Atelieret og ryge
Shag og læse Marryat, holdt det ham dog for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
