Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvori den lige skulde til at duve frem igjen; og
naar den saa kom ned, saa var der en sælsom
Tilfredsstillelse i det lille Smæk, hvormed
hendes villieløse Fødder slog mod Gulvet, og der
var hel Besiddelse i det, naar han tvang Stolen
frem endnu, at presse hendes Fodsaal blidt mod
Gulvet, saa Knæet løfted sig en lille Smule.
»Lad os ikke drømme,« sagde Niels saa med
et Suk, og slap resigneret Stolen.
»Jo,« sagde hun, næsten bønligt, og saae
uskyldigt paa ham med store, vemodsdrukne
Øjne.
Hun havde langsomt rejst sig.
»Nej, ikke drømme,« sagde Niels nerveust, og
lagde sin Arm om hendes Liv. »Der er gaaet
Drømme nok imellem os to, har du aldrig
mærket det? har de aldrig naaet dig som flygtige
Aandepust henover din Kind eller gjennem dit
Haar? er det muligt, har Natten aldrig dirret
af Suk paa Suk, der daled døende ned paa dine
Læber?«
Han kyssede hende, og det syntes ham, hun
blev mindre ung under hans Kys, mindre ung,
men dejligere, mere glødende skjøn, mere
bedaarende.
»Du skal vide det,« sagde han, »du veed ikke
hvor jeg elsker dig, hvor jeg har lidt og
savnet. Dersom de Stuer ved Volden kunde tale,
Tema.«
Han kyssede hende atter og atter, og hun
foldede heftigt sine Arme om hans Hals, saa de
vide Polkaærmer gled helt op, op over de
brusende, hvide Underærmer, højere end den graa
Elastik, der holdt dem sammen over Albuen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
