Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den anden Siden Søen, det Fjærnes Dis havde
anelsesfuldt tilsløret Enkelthedernes urolige
Mylder og samlet Formerne i store Træk til en
sluttet Helhed, og det Fjærnes Tavshed havde
bredt sin Feststemning derover, og det havde
været saa let at gribe det i Skjønhed, men nu,
da hun var midt i det, og hvert lille Træk stod
frem for sig og havde Virkelighedens mange
Røster, og Skjønheden var spredt som Prismets
Lys, nu kunde hun ikke faa det samlet, ikke
faa det over paa den anden Side Søen, og med
et dybt Mismod maatte hun tilstaa for sig selv,
at hun følte sig fattig midt i al denne Rigdom,
hun ikke kunde raade med.
Hun higede frem og stadigt fremad om dog
ikke eet Sted skulde være til, hun kunde kjende
igjen som en Plet af den drømte Verden, der,
ved hvert Skridt hun havde gjort for at komme
den nær, syntes at slukke det tryllende Skjær
hvori den hidtil havde straalet, og vise sig for
hendes skuffede Øje, almindelig belyst af Alverdens
Sol og Alverdens Maane. Men hendes Søgen blev
ikke belønnet, og da Aaret alt var meget vidt
fremskredet, hastede de til Clarens, hvor Lægen
havde raadet dem at tilbringe Vinteren og
hvorhen ogsaa et sidste, svagtblinkende Haab endnu
vinkede den trætte, drømmetagne Sjæl; thi var
det ikke Rousseaus Clarens, Julies paradisiske
Clarens!
Der blev de da, men det var forgjæves, at
Vinteren gjorde sig mild og holdt sin kolde
Aande tilbage fra hende, mod Soten i hendes
Blod kunde den dog ikke værne hende, og
Foraaret, da det kom paa sit Triumftog gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
