Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie del - 6. Tredive mil nordligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—579—
Og virkelig slugte flere af disse dyr stenene paa
stranden med sand graadighed.
»J sandhedl Den kjendsgjerning er fastslaaetl«
bekræftede Paganel· »Det staar ikke til at nægte, at
disse skabninger græsser paa den ftenede strand l"
,,Det er en forunderlig mad,« sagde Robert; »den maa
være nokfaa vanskelig at fordoie l«
«Det er ikke for at stille sulten, min ven, men for
at gjøre sig tungere, at disse amfibier sluger stenene,«
sagde geograsen. »Det er et middeler dem til at forøge
deres specifike vaegt og derved lettere at dukke ned ivans
det. Kommer de atter igjen op paa land, giver de uden
videre omftændigheder stenene fra sig. Snart vil du se
de der forsvinde i bølgerne««
Et halvt dufin af de tungt laftede scelhunde krob
nu langsomt nedover ftranden og dukkede ned i det
flydende eleinent.
Men Glenarvan kunde ikke ødsle med den kostbare
tid og vente paa, at de skulde vende tilbage igjen, og
skjønt Paganel helst vilde have iagttaget dyrene, naar
de igjen gulpede stenene op, maatte han renoncere herpaa,
og den afbrudte marsch fortsattes.
Klokken ti holdt man frokost ved de store balfalt—
blokke, derligesom kelterneg klippegrave omkrandser kysten.
Fra en østersbanke fik man en stor mængde skjældyr;
men de var smaa og ikke videre gode. Efter Paganels
raad stegte Olbinet dem over glødende kul, og det ene
dufin efter det andet fortæredes under maaltidet.
Nu gik det paany videre langs ftranden· Hoit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
