Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 1. Gjensynet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—240—
hun kunde ikke faa et ord frem og formaaede knapt at
holde sig opreist. Ladh Helena holdt hende omslynget
med sine arme. John Mangles, som stod i nærheden
af dem og ligeledes iagttog den sig nærmende baad
taug stille; hans sjømandsøine, som var saa øvet i at
skjelne fjerne gjenstande, kunde ikke opdage kapteinen· (
»Han er der! han kommer! min faderl« raabte
den unge pige. -
Men da jollen nærmede sig mere og mere,
blev ethvert selvbedrag umuligt. De reisende var neppe
mere end hundrede savne fjernet fra skibet, da ikke blot
ladh Helena og John Mangles, men ogsaa Mary selv,
hvis øine svømmede i taarer, havde tabt ethvert haab.
Det var paa høi tid, at lord Glenarvan kom og
fik raabt ud sine beroligende ord.
Efter de første omsavnelser blev ladh Helena, Mary
Grant og John Mangles sat ind i expeditionens hoved-
begivenheder, og først og fremst meddelte Glenarvau
dem den nye udtydning af dokumentet, som man havde
Paganels skarpfindighed at takke for.
Han roste ogsaa Robert, som .Mary med rette
kunde være stolt as. Hans mod, hans hengivenhed, de
farer, han havde gjennemgaaet, alt blev af Glenarvan
fremstillet i et saa vakkert lys, at det unge menneske
ikke vidste, hvor han skulde skjule sig, hvis han ikke
havde fundet et tilflugtssted i sin søsters arme. ·
»Det er intet at rødme over,« sagde John Mang-
les, »du har handlet som en værdig søn af kaptein
’GranU
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
