Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 17. De røde ulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—156s—
Det lod til, at han overlagde med sig selv. Søgte
han efter en eller anden dristig, umulig og vanvittig
udvei til at drive den rasende hob tilbage? Glenarvan
vovede ikke at spørge ham herom.
Nu skede der ogsaa pludselig en sorandring i
ulvenes angrebsmaade. De syntes at fjerne sig, og
hylene, som nylig havde været saa bed-vende, holdt op.
En dump stilhed leirede sig over sletten.
»Kanske,« mumlede Glenarvan, der spændt lyttede
efter enhver stoi derudefra. »
Men Thalcave, der gjættede hans ta11ker, rystede
paa hovedet Han vidste altfor godt, at dvrene ikke
vilde renoncere paa et sikkert bytte, førend dagen drev
dem tilbage i deres huler.
Men fienden havde aabenbart forandret taktik.
Ulvene forsøgte ikke mere at storme indgangen til
ramada’en, men deres nye manovrer frembod en end-
nu storre fare.
Efterat aguara’erne havde opgivet at trænge igjen-
nem den af ild og jern saa haardnakket forsvarede ind-
gang, omringede de nu ramada’en «og søgte som efter
fælles overenskomst at angribe den fra den modsatte
side.
Snart efter hørte man kloerne skrabe mod stol-
perne, og i mellemruinmene kunde man se dyrenes kraf-
tige-poter og blodtgrstige gab. De forskræmte heste,
som havde sonderrevet sine baand, jagede i vanvittigt
taseri omkring i indhegningen.
Lorden holdt den·unge gut isine arme for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
