Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vedhæng - B. Om natmænd og natmandsfolk - 14 (a-c). Forhandlinger vedkommende forordningen af 31te januar 1794 - 15. H. Diechmanns "Underdanigst Forslag" om natmændenes emancipation. 1792
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
opsyns- eller oldermændene mangler i det oprindelige udkast. § 5
var oprindelig § 6, og § 7 oprindelig § 5; § 6 om snibede og
befængte heste er helt ny.
Det mærkeligste ved disse forandringer er, at de er udbyttet
af halvandet års skriverier og overvejelser; en sendra^gtighed, hvori
Colbiörnsen dog er uden al skyld.
15. H. Diechmanns „Underdanigst Forslag" om natmændenes
emancipation. 1792.
(Justitsministeriets arkiv. En lidt afvigende opskrift, dagtegnet don
19de november 1792, indsendtes 1794. Til denne er her kun taget hensyn
ved enkelte tvivlsomme skrivemåder.)
Paa eu Tid, da vores allernaadigst« Konge ved saa mange
viise Anordninger søger at udbrede Hæld, Velstand og Frihed blandt
sine Undersaatter, og da det synes, at Almuen allerede har giort
Skridt fremad til Oplysning, og ey at holde saa fast ved sine
skadelige Fordomme, kunne det maaske være Tid, at hielpe en Deel af
vore Medborgere, som uden egen Brøde, men formedelst Almuens
skadelige Fordomme, kan regnes blandt vore ulykkelige Medborgere;
jeg mener de saa kaldte Natmænd og deres Familier. Det er for
bekiendt en Sag, til at den skulle kunne behove Beviis, at vore
Natmænds Familier ere i den ubældigste Forfatning: thi da ingen
vil eller rettere ingen tör tage nogen af disse i Tieneste, saa maae
de henleve deres Tid i Ladhed og Ørkesløshed, hvilket giör, at de
blive besmittede med alle de Laster, som Ørkesløshed foder af sig,
og disse forplautes saaledes fra Slægt til Slægt: beklageligt er det,
at dersom endog en fordomsfri Mand ville antage saadant Menneske
i sin Tieneste, stod han Fare for, ikke at faae nogen til at tiene
sig efter den Tid; ja Fordomme[n] gaae[r] endog saavidt, at man
i ingen Henseende tör lade disse arbevde for sig, f: Ex: at udlevere
dem noget til Spind eller anden H.umdgierning, hvilket de ofte ikke
engang lære, fordi ingen tör have med slige Folk at bestille: til
dette kommer endnu, at ingen vil huuse disse Folk, saa de
undertiden ikke veed hvor de skal tye hen, og derfor sammenströmme
saa talrige paa hinanden, at 12 å 16 Personer, hvoraf de fleste
ere arbeidsføre og tienstdygtige Mennesker, maae sammenproppes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
