Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
findes slet ikke i Liber vagatorum, og såre få i Bedeler orden, i
130 Hempels Wahlerey eller i samlingerne fra midten af det 18de
hundredår. Forst i konstanzer Hans’s ordbog (1791) haves optegnede
131 g ad ene höne (kachni), jak et lys, masz kod, tschor tyv. Vei
eider ingen tvivl om, at disse og flere andre Sigenerord allerede
la nge havde været som hjæmme i det tyske gaunersprog; men når
man af de tre rotvælske ordfortegnelser fra begyndelsen af det
19de hundredår, der er fremkommne ved forhør over pågrebne
bander, lader Pfisters (1812) og Christensens (1814) under et repræ-
;32 sentere det nordvestre, og den pfullendorfske (1820) det sydvestre
Tyskland, får man dog kun for hver gruppe omtrent en tylvt
Sigenerord, som endda til hælvten er fælles. I Avé-Lallemants
vidtløftige, almindelig tyske, gaunerordbog (1862) findes næppe 30
, 33 Sigenerord, hvoraf ikke halvdelen er de samme som hos Dorph.
30. I B. o. antager jeg ikke benen spreken for udrundet af pclienav,
pennauta jeg taler (Pott 2, 386), hvortil Sundt har nf. penna-, se for ved i
anm. 14. Derimod er vei „moel dot" (død) = sigensk mulo (også hos Sundt),
jf. fra det 19de hundredår moll-, mul- hos Avé-Lallemant (4. 213 og 243),
der gftr åben vold på ordene i B. o., i det han læser det første som möl,
retter det andet til dor, og så gör mølle til et udtryk for dör (4, 69 sml.
576). I samlingen 1687 kan der i det höjeste være tale om klitzch
hængelås (siden jrlitsck): loven daler kan være af jødisk /owen, lowon hvid: moos
lowon sølvpenge (Avé-L 3, 250 og 4, 396). I Duisburger vokabularet bör
lormen fange næppe sammenstilles med lorra røve, plyndre hos Sundt, om
hvilket se Bugge s. 152.
31. Optrykt hos Avé-L. 4, 167 ff. Konst. Hans var en „fordum
berygtet", angergiven gauner.
32. Optrykte hos Avé-Lallem. 4, 199 ff. og 232 ff. Pfister kender jeg kun
af sammenstillingen hos Christensen. Hermanns fortegnelse (Berlin 1818),
optrykt s. st. s. 226 ff., indeholder intet eneste Sigenerord; ti aldeles
fortvivlet er Avé-L.s henførelse (2, 52) af zinke, Pettschaft, Wink (første gang
i den hildburghausenske ordb. 1753) til sigensk mng lugt, smag. Det
stammer vist fra latinsk signum tegn; sml. vor almues udtale smgenét (sinkenet)
for signet. „Sinker" hos Dorph hænger sammen dermed.
33. Af de ord, som Henrichsen s. 25 siger, han ikke har fundet i
rotvælske ordbøger, har Pfullendorferen gib eller gieb Korn, Håber, Frucht,
og desuden gai Frau, Weib, kangeri Kirche (for ved anm. 24), motrella Kar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
