- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
270

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270

talte, at i sin ungdom havde hun gået omkring i Ty, hvor en
gammel brav skolemester havde undervist hende, medens andre i
sognet gav hende kosten; derfor var hun bleven konfirmeret og
kunde nu læse med sin sön. Den gamle lærers udsæd var falden
i god jord og bar frugt for himlen. Smukt er det også at se,
hvorledes den bedre natur undertiden bryder igennem den slette
optugtelse og sprænger alle bånd for at nå frem til lys og fred.
En lßårig pige af natmandsfolket henvendte sig i sommeren 1835
til Lynge og bad ham om at blive arresteret, fordi hun da væntede
at blive hjæmsendt til sit forsörgelsessted og blive undervist
og-konfirmeret, for så at kunne få fast tjæneste »ligesom andre
skikkelige folk«; hun var ked af den evige omstrejfen og havde derfor
forladt sine omflakkende forældre. Lynge flk fattigvæsenet i Nibe
til indtil videre at tage sig af hende og holde hende i skole, hvor
hun opførte sig godt.

Undtagelsen styrker imidlertid reglen: den ædle læse- og
skrivekunst — disse den moderne dannelses umistelige kendetegn
og løftestænger — dyrkedes ikke, og kunde ikke dyrkes, af
omløberne som sådanne. I det første af forhørene decbr 1819
udfrittedes de afhørte natmandsfolk om, hvem af deres, dem bekendte,
jævninge der kunde læse og skrive. De vidste ingen uden
Johannes Akselsen, der også i denne henseende synes at have
stået på et fremmeligt stade, den gamle Niels Rosenlund (N.
Fimmer eller N. Fynbo, jf. oven for s. 147) og Anders Rönbjærg,
bægge vandrende glarmestere. »Læse kunne de sjælden« skriver 120
Undall 1823.

Uden skolegang og boglæsning ingen konfirmation; og
intet udsiges enstemmigere, eller er vissere, end at de fra
ungdommen af omvandrende natmands- og glarmesterfolk i reglen
forblev ukonfirmerede, i al fald indtil de, ofte i en fremrykket alder, 121

120. Af selve de afhørte kunde Kristoffer Jænsen „næppe læse prent",
hans søster Mette Katrine kunde „ikke synderlig" læse, og H. Kr. Nielsen
kunde hverken læse eller skrive.

121. Krarup siger (1817): „enkelte af de voksne ere af barmhjærtige
præster konfirmerede uden kundskaber [sml. ned. for i anm. 129], men
en hel del af dem ere aldrig konfirmerede". Af de 4 voksne personer,
der forhørtes 1819, var kun den gamle kone konfirmeret. At
glarmesterfolkene endnu sjældnere end de egenlige natmandsfolk „lod deres börn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free