Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
ligning med adskillige af de andre ud som en lærd afhandling ved I
siden af middelmådige eksamensstile.
Det vilde dog blive for vidtløftigt her i det enkelte at gen- (
nemgå endog biot de betydeligste af disse embedserklæringer. 1
Kancelliets bestemte spörgsmål havde heldigvis sat en skranke for I
projektmageriet, i det man fik et nogenledes indgrænset rum at I
svinge sig på. Kun et par gange lader matte efterglimt af ældre I
fantastiske planer sig til syne. Jansen (Rinds herred) fandt det ■
»vistnok bedre og med den menneskelige foleise mere stemmende I
af natmændsfolkene at danne en koloni, hvor de ved agerbrug I
kunde finde arbejde og udkomme«, end at sætte dem i et tvangs- 1
hus; men den første fremgangsmåde vilde blive for kostbar og i
næppe hensigtssvarende. Bæ der (borgemester i Horsens) taler I
om, at »de arbejdsføre individer f. e. måske kunde anvendes som I
soldater eller arbejdere i kolonierne i Vest- eller Ostindieu samt I
på Guinea, da det vei blev for kostbart at befolke de nikobarske I
oer med dem«. Mere ædruelige og bedre grundede er de klager I
over rets- og politivæsenets indretning og tilstand, som lod sig I
høre; fra ingen skarpere end fra amtmand Lorenz (da i Ran- I
ders): retskredsene var for store, og det var en fejl ved forvalt- I
nings-ordningen, at øvrigheds- og dommerforretningerne I
var overladte til en eneste. With foreslår at ægge sogne- fl
fogdernes driftighed ved bøder og belønninger. Sponnetk I
(Ribe amt) bemærker, at man heller lod omstrejferne gå, end man 1
ved anholdelse udsatte sig for misfornøjelse af dem eller af sognet I
(som den midlertidige forsorgelse faldt til byrde) eller måske endog I
af herredsfogden, hvem mængden af undersøgelser påbyrdedes. I
For et par år siden havde han foredraget kancelliet et tilfælde, I
hvor en sognefoged på egen hånd havde løsladt 44 omstrejfere! 5S
Basmussen (Vilhelmsborg birk) mente, at for landets vedkom- I
mende behøvede man kun at holde en god fattigfoged i hvert I
sogn; og andre bevidnede de gavnlige felger af disse fogders virk- g,
somhed, hvor de fandtes. Neer gård (fra 1827 i Ringkøbing B
58. På lignende måde udtalte sig året efter udvalget i stænderfor- I
samlingen om kolonisationen: Viborg stændertid. 1836 2, 999 f.
59. Jf. fattigreglement for landet | 1803 (§ 63 og) 71, hvor en sådan I
egenrådighed var forudset.
60. Se oven for s. 55 anm. 3. Ved fattigreglementet § 63 var det kun I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
