Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
ved tvangshuset i Viborg burde naturligvis amterne svare efter
deres hartkorn, medens købstædernes bidragsforhold var vanskeligt
at bestemme. At der fra finanserne skulde mode nogen indvending,
når kancelliet anså indretningen nødvendig for den offenlige
sikkerhed, syntes ham lidet rimeligt. Den foreslåede forskel mellem
»simple løsgængere eller tiggere og omstrejfere« anså han for vei
grundet; det var et punkt, han tidligere havde ytret sig om; men
da adskillelsen antoges for ophævet ved forordningen om
tjæneste-folk af 25de marts 171)1 § 3 og ved fattigreglementet af 5te
juli 1803, burde den fornyes. Det var imidlertid noget, som angik
hele riget.
Ikke uden glad overraskelse ser man Kds med et vist
höj-bårent sving tage til orde for natmandsfolket. Han er ingenlunde
enig med Ørsted i, at centralkommissionen skulde være unødvendig.
»Her handles om et eget slags mennesker, som ikke så meget
forfølges som der sigtes til at drage dem fra en vant skadelig, men
ikke ganske lovstridig levemåde«, for så vidt de befattede sig med
forskellige småarbejder. »Her handles om en vis human, endskönt
stræng alvorlig fremfærd mod dem; her spörges om undersøgelser,
der ikke forekomme som sædvanlige for den almindelige retsbetjænt,
nemlig: deres vita, deres herkomst, deres indbyrdes forhold til
hinanden, de regler, efter hvilke deres familie- og deres selskabelige
forhold bestemmes–-. Disse undersøgelser, bedømmelsen af
de modtagne efterretninger for derpå at begrunde hensigtssvarende
og ikke forstyrrende beslutninger til forædling af denne
menneske-race vil vanskeligen kunne overlades til enkelt mand, der,
sysselsat med mange hånde andre forretninger, ofte under
næringssorger, vil betragte og behandle sager af ovennævnte art biot med
ligegyldighed, ja med ulyst. Skal der komme noget godt og
nyttigt ud af dette forslag, som er et af de bedste, jeg om denne sag
har læst, men i øvrigt vanskeligt at udfore, så må der efter min
21. Fredrik Julius K&s (født 1759, død 1827), en samtidig
åndsfrænde af Fredrik Moltke, havde 1795 afløst denne som stiftamtmand i
Akershus stift (jf. Moe Tidsskr. f. den norske personalhistorie, ny række^
s. 188), ligesom han 1801 efterfulgte ham som præsident i kancelliet, og
1811 som gehejmestatsmiuister. I brevene til Biilow hos L. l)åe omtaler
Moltke ham som „min ven".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
