- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
94

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

fejningen som sin »arve-profession«. At denne betragtedes som
en del af »natmesteriet«, fremgår af en ordre af 26de juli 1669
til borgemester og råd i Roskild om at hjælpe skarpretteren Ernst
Kock til hans ret mod en person ved navn Lavrids Ejlersen, som
eftertragtede hannom »skorstensfegeriet« sammesteds at betage,
uanset de ovenanførte udtryk i kongens bevilling af 8de februar 4".
1668. Hovedhensigten med den i reskriptet af 9de april 1740
på-budne genindsættelse af en natmand i Halsted amt var netop, at
at han »tillige kunde feje skorstenene i Nakskov«. Ved samme
reskript bevilgedes det skarpretteren i Låland og Falster, Johan
Povl Ingermann, »efter praksis« at tage for hver skorstens
renovation, når,den var en etage boj, 8 skill., når to, 12 skill.; og det
tvende gange om året: ved påske og Michaelis tider. Denne
betaling gjaldt også for herre- og ladegårde samt præstegårde på
landet, for så vidt beboerne vilde bruge ham; ti kun i
købstæderne (hvor overhovedet natmanden og skorstensfejeren længe
vedblev at være samme person) var det en tvungen sag. Om bønd- 4.
erne o. s. v. tales slet ikke; men at natmanden også af dem
nyttedes som skorstensfejer, er der så meget mere grund til at
antage, som der fra Norge, hvor forholdene og fordommene i denne
henseende stod på samme trin som i Danmark — kun at
»Finne-og Lappefolket« i de nordlige egne spillede samme rolle, som ellers
natmændene — udtrykkelig berettes, at »almuen anså det lige så
vanærende at gore deres skorstene rene som at trække huden af
heste og andre kreature« (Lister og Mandals amt 1792). Foruden
skorstensfejere var »natmændene« nemlig også »rakkere«, om nian
ellers tor prove på at skelne mellem brugen af disse to ord.

40. S. t. XXXVIII, 723. Efter derom med Otto Towisch J 1064 gjort
„afsked" skulde E. K. skorstenene på Fredriksborg slot og tilliggende liuse
ved en dygtig person holde rene, og ellers forrette hvis natmesteren der
sammesteds vedkom (S. r. 27, 110 b).

41. Fynske og smål. tegn. XVII, 524 f. Hele reskriptet er i (ivrigt
overstreget med vedtegning: „er alfordret og kasseret efter kongelig
befaling af ä° 1754". Taksten synes at være den samme som i det ellers
ubekendte reskript for Sæland af} 1724, der nævnes af Klarup i Forordn,
oin polit, administr. o. s. v. (1777) 1, 575; og terminerne er de samme,
som f. e. i resk. j" 1738 er satte for hævning af mestermandspenge på
landet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free