Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
uavn forfatteren af udkastet til skattebrevene sä har taget i god
41 tro og brugt uden nogen nedsættende bitanke. Formodelig har
»kæltringerne«, skönt »boende på landsbyerne«, i deres forretnings
medfør draget nm i landet; hvad der måtte volde skattekraverne
(lensmændene og lægsmændene) en til udbyttet lidet svarende
ulejlighed. Længe varede det i al fald ikke, inden »kæltringerne«
42 igen udslettedes af listerne over de skattepligtige (skattedygtige).
En efter sin ordbetydning så almindelig benævnelse lod sig
imidlertid ikke indskrænke til en enkelt håndværker-klasse, der
ved tidernes ugunst var bragt i en oplosnings-tilstand. Af be-
indbydelsesskr. om bibeloversætt. s. 70. Ordet er her ikke overlort fra
de tyske tekster; men jeg formoder dog, at det oprindelig skriver sig fra
en eller anden nedertysk sprogart, skönt det allerede lindes i den svenske
oversættelse af Bonaventuras meditationes (Klemmings udg. s. 137), efter
et håndskrift fra omtr. 1420, hvor latinen har „importune quæritare".
Se de i Grimms wörterhueh 5. 527 under „kelzen" samlede steder, jf.
Bende Bendsens Die nordfriesische Spraehe 1860 s. 85 anm.; Ihres sv.
dial.-leks. s. 83 a og 88 a, Hols dialect. vestrogot. s. 170 og Rietzes sv.
dial.-leks. s. (318 og) 383 f. [kæltring i betydn. barn oprindelig — [-tiggerunge?].-] {+tigger-
unge?].+} Rietz 384 a sætter vilkårlig ordet i forbindelse med kiira, hvor
vei han også henviser til kilja hos Egilsson, hvilket ord ikke vides at
forekomme enten i gammel svensk eller gammel dansk; ti „okilat ok
oklandat" (upåtalt) i de bevarede brudstykker af Søderkøpings-retten synes
at være skriv- eller læsefejl af Bure, sml. „oklandat ok nkvalt" i rettens
kilde Ostgøtalagen s. 141 Se Klemming i hongl. vitterhets, historie ok
antikvitets akademiens handlingar 25, 273 26!)).
41. Åbet brev af i’ 1570 om en af rigens råd bevilget skat begynder
således: „vi Fred. 2den o. s. v. helse eder, vore undersåtte, alle
pebersvende, gårdmænd, tjænstedrenge, som kornsæd haver, kæltring,
smede, skomager, skræddere, murmester, tømmermænd, som bur på
landsbyerne, ekvem i tjæne eller tilhore, og alle møllere", jf. i det tilsvarende
brev til bønderne fra den foregående dag. T. p. a. 1. XI, 144 a. 141 b.
Følgeordenen er her i øvrigt noget usædvanlig.
42. At tømmermændene fra 1586 forsvandt af skattebrevene
tillige med kæltringerne, — medens murmestrene holdt sig der ved siden
af smedene, skomagerne og skrædderne også under Kristian den Qærde —
har sagtens for en del sin grund i, at man fandt det fordelagtigere at
lægge umiddelhart beslag på deres arbejdskraft (jf. neden for § 6 anm.
21). Formodelig har dog også deres skatteævne under forsøget vist sig
svag, måske til dels som følge af den midlertidige brist på
bygningstømmer. Se bl. a. det åbne brev til de jyske lensmænd fra 1554, som
jeg har ladet trykke i Danske samlinger 5, 376, og et brev fra 1577 i f>.
saml. 3, 291.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
