Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
gængerne. Eftervirkningerne af disse misforhold, der tilmed ikke
udjævnedes eller opvejedes ved nogen fyldestgörende — af en
uddannet og organiseret offenlig mening stottet— kontrol, spores endnu
langt hen i tiden. Den unægtelig overmåde vanskelige opgave at
skabe et ret betryggende landpoliti lykkedes det overhovedet næppe
nogen sinde enevælden til fulde at løse. At der stilledes jo længer 32
jo flere krav til herredsfogdernes medhjælpere, sognefogderne 33
o. s. v., kunde så meget mindre fuldende dannelsen af et sådant,
som man ikke var i stand til at byde dem et nogenlunde
klækkeligt vederlag for deres slid og tidsspilde. 34
Men hvad der ikke bör glemmes er, at regeringen havde et
åbent öje for, hvor langt man var fra idealet, og at den uafladelig
32. I sine to betænkninger om natmandssagen fra 1835 og 1836 sigter
stiftamtmand Ahlefeldt I.avrvig en svunden tids amtmænd og
herreds-fogder for at have set alt for meget igennem fingre med omstrejferne.
Men også det daværende landpolitis mangler fremhæves stærkt af
Tøt-trup og Undall (1823), Lorenz (1835) o. s. v. se neden for i § 4. Ikke
heller holder alle Jyllands underøvrigheder i deres erklæringer fra
sidstnævnte år sig fri for at stikle på hinanden for ligegyldighed i så
henseende.
33. I den ny lovperiode brugtes sognefogderne i stedse stigende
mål til forskellig polititjæneste, se f. e. fo. T95 1688 § 30 (V 1732 § 31),
V 1705 § 17, v 1739; og ligeså bondefogderne (for de enkelte byer),
f. e. i fo. om polit, administr. 1701 i IX-7 („bondefogden i liver by
i mil omkring København"), som oftest i forbindelse med sognefogderne,
f. e. i fo. 1729 § 8, 1778 i II-3. Samtidig holdt oldermanden
sig mangfoldige steder, og benyttedes til alle hånde politihverv: fattigfo.
for landet 1708 § 13 („oldermanden i hver by"; jf. resk. fT 1739 hos
Fogtman 4, 1, 763 f.), fo. om politivæsenet på landet f51791 §27
(„sogne-og bondefogderne samt i de byer, hvor ingen af disse findes,
oldermanden"); brandfo. }’ 1792 § 19 og 21 („oldermanden eller den, som har
byhornet"), vejfo. 1793 § 87, fo. om huders afdragning f1 1794 § 4,
hegnsfo. JJ 1794 § 19 („sognefogden, oldermanden, hvor oldermand findes")
o. s. fr. — Endnu 1792 havde man ikke, trods påbudet derom til
amtmændene i fo.-)}1791 § 1, fået sognefogder i alle fynske sogne, men nüjedes
med „oldermænd": betænkning 1792 af herredsfoged Mylius i
Ravne-bjærg (Odense) herred.
34. Endnu året efter udkomsten af fo. {{ 1791 bemærker flere
overøvrigheder med rette, at sognefogdens bestilling „renter lidet og giver
meget arbejde" (O. H. Guldberg), hvorfor den ej var meget „begærlig"
(Knuht). I virkeligheden var den en skat på mandens bravhed samt
skrive-og læseævne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
