Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
det var i den anledning, at Ahasverus Fritsch 1660 trængte på
indførelse af fagprøver, der kunde modarbejde polyhistoriet og mu-
41 liggöre en retfærdigere fordeling af stipendierne.
Den fordomsfuldhed, der beherskede sindene, afprægede sig
ikke mindst i samfundets forhold til Jøderne og bødlerne, der
for så vidt stilledes på lige fod, som det var befalet både hine og
disse (så vei som rakkerne) at bære visse særegne dragter, »for at
de kunde kendes fra andre folk«. Blandt omløberne var Jøderne
stærkt repræsenterede, vistnok til dels som følge af deres
midlertidige eller vedvarende udvisning af forskellige evropæiske lande,
eller som efterveer af deres skammelige behandling f. e. i
Tyskland under den sorte død (1337-48). De optrådte som kvaksalvere,
der falbød »teriak og rødder«, og som sandsigere; særlig var det
»døbte« Jødinder, der for gode ord og betaling lod folk vide, »om
deres fader og moder var i helvede eller ikke«. Bodlerne torde
kun vise sig som angerfulde syndere, der havde opgivet bestillingen
og hudflettede sig selv, og som, når de ved dette opbyggelige
skuespil havde franarret folk penge til en pilgrimsfærd, — »blev bødler
igen som för«. Hvorved det rigtignok undskylder dem, at endnu
i det syttende hundredår var man så langt fra at have udryddet
indbildningen om bødlernes (og rakkernes) »uærlighed«, at
øvrigheden mente at burde råde dem til, hellere fra barnsben af at
opdrage deres sSnner i de fæderne håndteringer, end at gore
frugtesløse forsøg på at få dem indgiftede og indlemmede i håndværks-
42 lavene.
41. Om fahr. Schiller se Fechter i Basel im llteu Jahrh. s. 71. H. B e b c I
i Triumphus venereus, hvorom neden for, og to anekdoter, knyttede til
bestemte personer ved Justingen, Bebels fødeby, blandt hans
ungdomsarbejder i Opuscula noua, Strasb. 1508 (Facetiæ Bebelianæ) blad AV-VI
og GIV. Lib. vagat. kap. (6 og) 7. Crusins 1596, til dels efter et ældre
håndskrift, i Annales svevicæ 2, 653 f.; og som en fortolkning deraf Joh.
Ulr. Mayer Discursus de vagantibus scholasticis sive von fahr. Sch.,
præs. Jac. Thomasio [der urigtig er bleven anset for forfatteren], Leipz.
1675, bestående af ikke fa?rre end 166 §§ og mærkelig ved de mange
bidrag til overtroens historie, som deri er samlede. — Knipschildts oven
nævnte traktat s. 1158; Aliasv. Fritsch Opusc. varia 2, 4, 255 ff.
42. Om Jødernes hovedbedækning haves gamle bestemmelser, jf.
Hoffm. v. Fallerslebens anmærkning i udg. af Theophilus 1853 s. 45 f.
Om deres, bødlernes, rakkernes — samt skøgernes — klædedragt se Re-
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
